Sådan ser PF'erne ud i dag: Diversitet afløser dagbladsfotografer

Publiceret 29-01-2026

Hvis man stadig forestiller sig pressefotografen som en mand ansat på en avis, er det tid til at justere billedet. Over årtier har både faget og forbundet forandret sig markant. Ved PF's generalforsamling i november 2025 dykkede bestyrelsen ned i medlemsstatistikken og tegnede dette billede, som måske kan rykke ved nogle medlemmers selvforståelse.

Foto: Mikkel Berg Pedersen

Af Michael Bager

Fotojournalist-faget har i flere år været ude for en kæmpestor forandring. Det mest opsigtsvækkende har været de mange fyringer af fotografer på dagbladene, hvor afskedigelserne har været hyppige og hele fotoafdelinger er blevet nedlagt. Det har markant ændret på sammensætningen af de jobs, PF's medlemmer over en bred kam har i dag. 
Ifølge DJ’s medlemsstatistik består PF i dag af 467 fuldt betalende medlemmer, 170 pensionister, 23 ledige, 45 studerende og 60 'andet', det vil sige medlemmer, som ikke er fuldt betalende fx pga. dimittendsats, barsel, sygdom eller andet. 
For at forstå, hvor vi som branche og fag kommer fra, har PF's bestyrelse kigget nærmere på en gammel medlemsliste fra 1972, som æresmedlem Carsten Reenberg har været så hjælpsom at finde frem fra gemmerne.  
Dengang var der 262 medlemmer af PF. Listen medregner efter alt at dømme PF-elever, men ikke pensionister og ledige.  
Af de 262 medlemmer var 53 anført som freelancere (20 pct), resten tilsyneladende fastansatte med 139 dagbladsfotografer (53 pct), 14 ugebladsfotografer (5 pct), 33 (13 pct) i Danmarks Radio samt 10 (4 pct) øvrige (alle bureaufotografer). 
De blot 16 kvinder i forbundet udgjorde dengang 6 pct af medlemmerne. Men denne andel har ændret sig siden 1972. Pressefotografforbundet har på et halvt århundrede vokset sig tre gange så stort og i efteråret 2025 var specialforbundet oppe på 765 medlemmer - heraf 192 kvinder. Det svarer til 25 pct. 
Blandt de yngste medlemmer, dem mellem 21-31 år, er der for tiden flere kvinder end mænd. De udgør 58 pct af den gruppe medlemmer. 

Blandt de yngste medlemmer er kvinderne (angivet med orange) nu i flertal. Grafik: Michael Bager

12 færre jobs i 2025 

Trods forbundets generelle vækst er det i de seneste år gået ned ad bakke for det man engang kunne kalde den arketypiske pressefotograf: Ham der iført fotovest og to Nikon-kameraer om halsen dag og nat sørgede for friske sort/hvide fotos til et af landets dengang mere end 50 dagblade.  
Fra at have været 139 fastansatte avisfotografer i PF i 1972 nåede antallet i løbet af 2025 ned omkring 35 fastansatte kolleger. Alene i 2025 blev 12 pressefotografer sparet væk hos JFM, Nordjyske, Sjællandske og Jyllands-Posten. Så fra at 54 pct af de erhvervsaktive PF-medlemmer i 1972 var ansat på en avis, er det i dag blot 6 pct. Blandt dem er der 10 kvinder. Med i de 35 er også talt en lille håndfuld kolleger, der i en eller anden grad også er billedredaktører eller skrivende.  

Antallet af dagbladsfotografer er siden 1972 skrumpet markant fra 54 pct. til 6 pct. Det store kagestykke med 'ikke angivet' er for en stor dels vedkommende freelancere. Grafik: Michael Bager

Nye titler på visitkort 

Udenfor dagbladsbranchen er det dog stille og roligt gået den anden vej med beskæftigelsen, hvor flere og flere nye faste stillinger til fotojournalister er blevet skabt. I dag er omkring 45 PF'ere i faste stillinger uden for den traditionelle mediebranche. De arbejder bl.a. i fagligforeninger, museer, kommuner, regioner, myndigheder, styrelser og uddannelsesinstitutioner. På deres visitkort står der ikke kun pressefotograf eller fotojournalist, men også bl.a. kommunikationschef, journalist og videojournalist. Hver tredje (17) i disse nyere jobs er kvinder. 
Andelen af freelancere i PF har også ændret sig siden 1972. Her bliver blikket ned i regnearket dog lidt uskarpt. 154 kolleger (heraf 36 kvinder) oplyser at de er selvstændige. Men ved 172 kolleger er den oplysning ikke registreret. Noget tyder på, at de fleste er freelancere, og at nogle af dem supplerer tilværelsen som fri fugl med et deltidsjob. Alt i alt er 51 pct af PF'erne nok freelancere. Til sammenligning var tallet 20 pct i opgørelsen fra 1972. 

Her bor vi 

Chancen for at møde en kollega på gaden er størst i og omkring hovedstaden. Mens danskerne som helhed fordeler sig nogenlunde ligeligt på hver side af Storebælt, er der en overvægt af sjællændere blandt PF's medlemmer. 59 pct af medlemmerne bor øst for Storebælt. Af dem bor usædvanligt mange i det indre København. 11 pct af PF'erne har et postnummer der begynder med 1, og det er iøjnefaldende, for blot 2 pct af de almindelige danskere har bosat sig så centralt. 
Især de kvindelige PF'ere slår sig ned i de indre københavnske postnumre, hvor 27 har adresse. 
Det svarer til 33 pct af alle PF'ere i de københavnske postnumre. 
I alt bor der 120 kvindelige PF'ere øst for Storebælt, svarende til 63 pct. af kvinderne i specialforbundet. 
Århus-området har også godt tag i PF'erne. Blandt de jyske medlemmer bor 89 i postnumrene 8000-8381. Af dem er 30 (34 pct) kvinder. 
I de syd-, sønder- og vestjyske postnumrene - dem som starter med 6 - er der længst mellem kollegerne. I det kæmpestore område omtrent syd for en linje mellem Ringkøbing og Kolding bor der blot 30 PF'ere - heraf 8 kvinder. 
12 PF-medlemmer har adresse i udlandet. Af dem er to kvinder. 

Over halvdelen af PF'erne bor øst for Storebælt (de blå postnumre) mens hver tredje bor i Jylland (med rødt) Blandt de 59 medlemmer på Fyn (i grønt) bor halvdelen i Odense. Grafik: Michael Bager

* Artiklen er baseret på DJ's medlemsstatistik en medlemsliste, begge fra november 2025. Tre medlemmer har forladt PF i tiden mellem de to opgørelser. Derfor er der små forskelle i tallene, der dog ikke har betydning for det store billede.