Af Sisse Stroyer
Pressefotografforbundet har forståelse for ønsket om at beskytte politifolk mod chikane, trusler og uberettiget at blive hængt ud på sociale medier. Det er et reelt problem, og politifolk skal naturligvis kunne udføre deres arbejde uden at blive udsat for personforfølgelse.
Men Politiforbundets forslag om at gøre det ulovligt at dele lyd-, foto- og videooptagelser, hvor politifolk kan identificeres, uden deres samtykke, giver anledning til alvorlig bekymring.
For hvor går grænsen så mellem chikane og legitim dokumentation?
En politibetjent, der udfører sit arbejde på et offentligt sted, er en del af en myndighedsudøvelse, som borgere og medier har en legitim interesse i at kunne dokumentere. Det gælder ikke mindst i situationer, hvor der opstår uenighed om, hvad der faktisk er foregået.
Vi har i Danmark set sager, hvor netop videooptagelser fra fotografer eller andre tilstedeværende har været afgørende for at belyse et hændelsesforløb. Hvem husker ikke Tibet-sagen eller sagen fra Herredsvej i Aarhus denne sommer?
Når en myndighed udøver magt over borgere, er muligheden for uafhængig dokumentation en vigtig del af et demokratisk samfund. Den frihed skal vi værne om.
Optagelser kan dokumentere både det, der foregår før en anholdelse, selve indgrebet og det, der sker bagefter. De kan være afgørende, når ord står mod ord – også i sager, hvor politiets fremgangsmåde efterfølgende bliver undersøgt.
Det er derfor ikke uden konsekvenser, hvis udgangspunktet bliver, at en identificerbar politibetjent ikke må kunne vises eller omtales uden samtykke.
Et sådant princip vil kunne ramme langt bredere end den chikane, Politiforbundet ønsker at komme til livs. Det vil også kunne fotografer, der dækker en konkret hændelse, og medier, der offentliggør optagelser af væsentlig samfundsmæssig interesse.
Der er en afgørende forskel på at offentliggøre en optagelse for at dokumentere eller belyse en hændelse og på at bruge den til at chikanere, true eller forfølge en person. Den forskel bør lovgivningen fastholde.
Pressefotografforbundet mener derfor, at debatten bør handle om, hvordan man bedre beskytter politifolk og folk generelt mod reel chikane og trusler – ikke om at indføre en generel samtykkeregel for offentliggørelse af optagelser af politifolk i tjenesten.