Sådan blev stillbilledfilmen til
Journalisten.dk har interviewet Mikkel Østergaard, der er fotografen bag Danmarks første stillbilledspillefilm.
I august omtalte vi her på hjemmesiden filmen 'The Secret Society of Fine Arts', der adskiller sig fra andre film ved udelukkende at være sammensat af stillbilleder.
Fotografen Mikkel Østergaard fortæller til journalisten.dk, hvordan filmen rent teknisk er blevet til.
I modsætning hvad mange tror, så har Mikkel Østergaard ikke atget 24 billeder i sekundet for at skabe bevægelse i filmen.
"I scenen på den åbne plads i Berlin havde jeg måske fire-fem indstillinger og skød under 30 billeder i alt. De er alle sammen taget på stativ og jeg har fotograferet i lag, så vi bagefter kunne klippe i det. For eksempel har jeg fotograferet pladsen uden skuespilleren, skuespilleren bagfra, skuespilleren tæt på, hans hænder osv. Ved at klippe mellem billederne har special effects folkene skabt bevægelsen," forklarer han i interviewet.
Han kunne godt tænke sig at arbejde videre med teknikken i nye projekter, men ikke som spillefilm.
"Det er en vanvittig verden. Man bliver udnyttet til det yderste, og filmselskaber som Zentropa et forfærdeligt selskab. Der er ikke meget ærlighed i filmmediet. Da jeg tog billederne i Berlin var budgettet så presset, at mange havde forladt holdet. Det var kun mig, lydmanden, instruktøren og skuespillerne, der stadig holdt ud", siger han.
Filmen havde premiere i Grand Teatret den 28. august, hvor den blev vist én gang.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.



Debat