Er Fujifilm X-pro1 en 'Leica-dræber'
Hybridmålsøger, udskiftelige objektiver, autofokus og endnu mere matsort retrostil skal lokke de professionelle til Fuji og tage kampen op med et tysk ikon.
Men siden den digitale æra begyndte for godt 10 år siden, har målsøgerkameraer igen været med manuel fokus og Leicas objektivfatning, men nu ser det ud til at der sker noget.
Fujifilm X-pro1 ligner en videreudvikling af den populære X100 men nu med udskiftelige objektiver og 16MP sensor og den samme type hybridsøger, der kan skifte mellem optisk og elektronisk visning og endda har to forskellige forstørrelsesgrader. Kameraet har foreløbig 3 objektiver der passer til den nye X-fatning, men der skulle være endnu to objektiver på vej inden året er omme.
De tre første objektiver er en 18mm f:2 (svarende til 27mm), en 35mm f:1,4 (svarende til 53 mm) samt en 60mm f:2,4 med makrofunktion (svarende til 91mm). Objektiverne har enten 52 mm eller 39 mm filtergevind og leveres med modlysblænde.
Den mindre X100, som blev introduceret for et år siden, havde som ét af salgsargumenterne en næsten lydløs lukker der kan synkronisere med flash på høje lukkertider, men dén går ikke i det nye system, der får en mere traditionel og knap så lydløs spaltelukker, og har man fået købt sig et antal reservebatterier til X100 skal man på den igen, for med X-pro1 introduceres ud over en ny objektivfatning også et nyt batteriformat.
De første kameraer forventes leveret i marts til en endnu ukendt pris.Se mere om kameraet hos Fujifilm
Kan man i øvrigt nøjes med en X100, men vil have den samme sorte farve som storebror skulle det ifølge Fujifilm i Tyskland være muligt med en "limited edition" til 1499,- euro fra midt i februar.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.



Debat