Mest solgte udstyr i 2011
Fotogrossisten Goecker har lavet en top 5 over det bedst sælgende fotoudstyr sidste år.
2011 var præget af en mangel på store nyheder fra producenterne. Derfor bærer top 5-listen fra Goecker præg af 'de gamle travere'.
Canon EOS 5D Mark II er - trods det, at modellen er 3 år gammel - det bedst sælgende DSLR-kamera hos Goecker. Nikon D3s må se sig placeret på en 3. plads.
Det bedstsælgende objektiv er Canon 70-200/2.8 L IS II, mens Nikons tilsvarende 70-200 VR II ligger på en femteplads. Til gengæld indtager Nikon 2.-pladsen med deres 24-70/2,8.
Det er interessant at bemærke, at Canons 100mm/2.8 makro er det tredje bedst sælgende objektiv.
Blandt tilbehøret er det Pocket Wizard TT5 og TT1, der topper listen. Der blev solgt mere en 1000 enheder i 2011. Canon og Nikon to flagskibe inden for flash ligger henholdsvis på fjerde- og femtepladsen. Sandisk 8GB CF-kort indtager 2.-pladsen.
Blandt 'andet tilbehør' finder vi Manfrotto's Superclamp på 1.-pladsen, mens Canon XA 10 er det bedst sælgende videokamera.
Goecker har også solgt en del baggrundsruller i 2012. Ikke overraskende er det 'farverne' hvid, sort og grå, der indtager de tre øverste pladser på top 5. Men gul og turkis må betragtes som 'årets farver'.
Se hele top 5 på Goeckers hjemmeside.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat
Ingen debatindlæg fundet!