Nye teleobjektiver fra Canon
Canon sender opdaterede udgaver på gaden af deres 300, 400, 500 600mm teleobjektiver for professionelle fotografer.
Hvis du er træt af at slæbe rundt på din 400mm f/2.8, så er der måske en grund til at udskifte den med den nye model. Den ny EF 400mm f/2.8L IS II USM er nemlig 28% lettere end dens forgænger, eller 1½ kg lettere.
Også den ny 300mm f/2.8 er blevet lettere, nemlig 8% i forhold til den forgængeren.
Canon lover samtidig forbedrede optiske egenskaber, forbedret Image Stabilizer og hurtig autofokus.
Til Photokina i næste måned vil man samtidig kunne se de opdaterede udgaver af EF 500mm F/4L IS and the EF 600mm F/4L IS.
Man skal dog nok til at spare sammen, hvis man vil købe et (eller flere) af de nye objektiver. I følge Canon Danmark bliver de vejledende udslagspriser 69.399.- for 300mm'eren og 110.299.- for 400mm'eren. Der er ikke oplyst priser på 500 og 600mm'erne.
Er de fire nye teleobjektiver ikke inden for rækkevidde rent økonomisk, så har Canon også opdateret deres to teleconvertere, TC 1.4 og TC 2.0. Vejledende udslagspris på 5.299.-
Alle priser er inklusiv moms.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat
Ingen debatindlæg fundet!