Sidste rulle Kodachrome fremkaldt
Fotografen Steve McCurry har at fået fremkaldt den sidste rulle Kodachrome.
Fremkaldelsen blev foretaget hos Dwayne's Photo Service i Parsons, som var det eneste laboratorium, der kunne fremkalde Kodachrome.
De 36 billeder på filmen viste bl.a. motiver fra New York samt fotos af et stammefolk i Indien, der ligesom Kodachrome er truet af udryddelse.
Steve McCurry er mest kendt for sit forsidefoto på National Geographic af en ung pige i Afghanistan, og blev hyret af Kodak til at skyde de sidste fotos på den berømte film.
Et filmhold fra National Geographic har fulgt films sidste rejse og var også tilstede på laboratoriet.
Steve McCurry har skudt på Kodachrome i 35 år og selv han ser store fordele ved digital fotografi frem for film, så er det ikke det samme.
"Jeg kan godt lide at have noget i hånden. Med digitalt fotograi, er det bare en harddisk. Med Kodachrome er det virkeligt. Du kan røre ved det, putte det i en skuffe og komme tilbage til det senere. Det er håndgribeligt. Det er en objekt. Med digital fotografi, så eksisterer billederne kun på en harddisk eller på en hukommelseschip", siger Steve McCurry til cjonline.com.
Den fremkaldte film er den sidste produceret af Eastman Kodak, men frem til 10 . december 2010 kan man stadig får fremkaldt Kodachrome film hos Dwayne's Photo Service i Parsons, hvis man skulle ligge inde med nogle stykker i køleskabet.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat
Ingen debatindlæg fundet!