Photoshop CS5 ”Biblen” er kommet
Martin Evening har skrevet det 746 siders digre værk: ”Photoshop CS5 for Photographers”.
Den engelske fotograf Martin Evening har skrevet det 746 siders digre værk: ”Photoshop CS5 for Photographers” som just er blevet leveret fra Amazon, og som om få dage sikkert også kan købes fra fotogrossister og boghandlere.
Igennem 14 år har han skrevet på denne dejlige "Photoshop for Photographers"-serie som er kommet i nye udgaver parallelt med den nye versioner af Photoshop. Der er mange bøger om Photoshop men denne er så absolut den bedste for fotograferne da han jo ikke viser Photoshop CS5 som et tegne eller maleprogram men hovedsageligt som værktøjet for den moderne digitale fotograf.
Imponerende - men utroværdige
De nye værktøjer kan få det til at ryste i enhver pressefotograf da der er mange værktøjer som er imponerende, men som ikke må anvendes i et pressefoto hvor troværdighed og dokumentation er et must. Pressefotografen vil deriomod finde meget stor anvendelse af Raw delen hvor der er top professionelle forbedringer af støjundertrykkelse, skarphed, lines korrektion, kamera profiler og hele Raw algoritmen er synligt forbedret.
Reklamefotograferne derimod kan dykke ned i en kæmpe lagkage af faste og flydende manipuleringsmuligheder som i den nye version er blevet langt mere rationelle så der spares rigtig megen arbejdstid for et professionelt slutresultat. Ud af de mange nyheder kan fremhæves det nye værktøj for at lave en meget fin maske omkring en person og håret for at evt. indsætte en anden baggrund og meget andet godt.
Jeg fik bogen som en af de første og fandt et par småfejl bl.a. at ”Subtract” i Layer blending ikke var omtalt og at man nu kan skalere til 3200%! i stedet for 1600% en fin funktion når der arbejdes med én enkelt pixel.
Jeg skrev det straks pænt til Martin Evening og som den gode kollega han er kom der promte svar:
Hmm... also not mentioned in the Adobe feature list notes. Maybe I should have you as my tech editor! Best wishes Martin
”Photoshop CS5 for Photographers” er en anbefalelsesværdig dejlig fotografisk bog med rige muligheder for opslag og visning med godt illustrerede forklaringer. På engelsk til Ca. 300 Kr.
Husk de nye tastaturgenveje for indstilling af penselstørrelsen:
Contr+Alt og bevæg musen VANDRET med venstre musetast nede.
Husk de nye tastaturgenveje for indstilling af penselkanten:
Shift+Contr+Alt og bevæg musen LODRET med venstre musetast nede.
Se Martin Evening forklare om fritlægning af en person med hår
Læs mere på
Hvad ved du om Photoshop igennem tiden? På Photoshopuser
Hvis du vil spare penge er Adobe Photoshop Elemements 8 et rigtig god alternativ som kan opgradere til Photoshop funktioner hér.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.



Debat