10 julegaver til fotografen, der har alt
Traditionen tro præsenterer Jens Dresling fra Politiken 10 julegaveideer til den innovative fotograf.
Med blot en måned til juleaften, så er der alt mulig grund til at få opdateret ønskesedlen med det samme.

Trådløs TTL
Nikon folket må vente lidt endnu, men ellers er der ingen tvivl om de nye TTL enheder fra Pocket Wizard er årets julegave. Det er blevet endnu nemmere at lægge lækkert lys med Pocket Wizard Mini TT1 (til kameraet) og Flex TT5 (til flashen). Set til 1.295 kr. eks. moms (pr. stk.) hos Goecker.

Canon EOS 1d Mark IV
Canon fotograferne har haft et hårdt år. Skulle man skifte til Nikon (nogen har gjort det) eller skulle man vente. Nu er den her (næsten) Canon 1D mk IV. Stiller den skarpt? Vi ved det ikke i skrivende stund, men mon ikke det holder denne gang? Der er selvfølgelig også video i det nye flagskib fra Canon. Vi krydser fingre og lægger 27.675 kr (eks. moms) til side.

Mini PC
Vi har jo alle sammen en PC eller en Mac, bærbar eller på kontoret. Men har vi en backup? Det kunne jo være en god ide. En af de nye minicomputere gør sig også glimrende på mindre rejser, hvor der ikke skal sendes mange billeder hjem. Kig på Dells Inspiron 10v til 2.290 kr.

Remote-kabler for den økonomisk bevidste
Se tingene på en anden måde og brug fjernudløste kameraer. Bag fodboldmålet, over håndboldbanen osv. Men kablerne fra de Pocket Wizard radioer der er standard er meget dyre, omkring 8-1200 kr. Kig på det lille amerikanske firma Flashzebras hjemmeside og køb udmærkede kabler for kun 27,50 US$. De virker fint og er meget mindre end de originale fra Pocket Wizard.

Remote via walkie-talkie
Som sagt er fjernudløsning en af måderne at variere sine billeder på. Men også en ret dyr måde. Den amerikanske fotograf Robert Benson har en billig løsning, nemlig et lille relæ der kan kobles sammen med to walkie talkier. Rækkevidden er afhængig af walkie talkierne, men væsentlig længere end Pocket Wizards. Prisen er 120 US$. (og så selvfølgelig et par walkie talkier).

Gennemtænkt taske
Firmaet Thinktank producere en lang række af gennemtænkte tasker. En af de smarteste er Urban Disguise 50 der kan rumme både computer, opladere, kortlæsere, ekstra kamera og regntøjet til en våd fodboldsøndag. 169 US$.

Sportsfotografens uundværlige
Samme firma laver også afløseren af Lowepros kamera/computer rygsæt som alle raske danske sportsfotografer har slidt op de sidste 10 år. Den hedder Shape-Shifter backback og fylder intet når man har fjernet kameraer og kun har computeren tilbage i rygsækken. Rigtig smart. 249,- US$


Honl-kit
Snyd ikke dig selv for det smarte DSLR tilbehør kit fra Honl. Snoot, grid, og meget andet godt gør det til en leg at lægge sjovt lys til portrætopgaven. Set til 1.295 kr. hos Goecker.
Bog om lyslægning
Lyset er vigtigt. Trænger du til inspiration til næste lyslægning, skal du ikke tøve, men straks investere i Joe McNallys 'The Hot-Shoe diaries'. Set hos Amazon til 25 US$.

4 flash
Når vi nu er ved lys og du virkelig vil have kollegerne til at tabe næse og mund, så kig på denne softboks. '4 square skal bruge 4 flash, men så er der også lys for alle pengene. 250 US$ koster uhyret og så skal du altså selv have de 4 flash klar.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat
Ingen debatindlæg fundet!