Billig fjernudløser
Politikens Jens Dresling har eksperimenteret med en billig måde at fjernstyre kameraer på, nemlig ved hjælp af to walkie talkies.
Fjernudløste kameraer, altså kameraer der står et andet sted end fotografen, har været et af de mange tricks fotografer har kunne bruge for at gøre deres billeder mere spændende og anderledes.
Det kan gøres på to måder: med kabel eller med radio. På radiosiden har der indtil nu været tale om ét mærke der lever op til de krav pressefotografen stiller, nemlig amerikanske pocket wizard fra LPA Design. Men det er forholdsvis dyrt, det koster 3-4.000 at komme i gang med to radioer og kabler.
Men nu har den amerikanske pressefotograf Robert Bentson lavet en ”long range wireless camera trigger device”, et lille printkort, der ved hjælp af strøm fra et lille 9 volts batteri gør det muligt at bruge to walkie talkier i stedet for pocket wizards.

Ved at kalde op fra den ene walkie talkie til den anden kan man udløse sit kamera. Se hans to videoer på hans blog.
Ikke alene er det billigt: To walkie talkier koster ikke mere end 4-500 kr. og Roberts lille printkort 90 US$ - men rækkevidden er meget bedre.
Der er også mange flere kanaler at vælge imellem. På en almindelig pocket wizard er der 4 kanaler, på den udviddede udgave 72! På de to Motorola T5022 jeg købte for 400 kr. er der 304 kanaler, rækkevidden er 2 kilometer.

Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat