Få dine digitale billeder på film
Savner du mørkekammeret? Et engelsk firma tilbyder at 'brænde' din digitale billeder over på en sort/hvid negativfilm lige til at stoppe ind i Focomaten.
Firmaet Firstcall har investeret 140.000 kr. i en maskine, der ved hjælp af laserteknologi kan overføre JPEG og TIFF-filer til en Ilford Pan 100-film.
Man sender simpelthen firmaet 36 billeder på en CD og modtager så med posten en film, man kan tage med ind i mørkekammeret. Filmen skal dog fremkaldes først på traditionel vis.
Prisen skulle ligge på 150 kr. inklusiv forsendelse, men det vides ikke om firmaet vil sende til Danmark.
Firmaets hjemmeside er nemlig ikke særlig informativ om det nye tilbud. Her er blot en tegning af den dyre 'scanner'. Til gengæld florerer der på nettet en pressemeddelelse fra firmaet, hvor især prisen for en sort/hvid kopi fremstillet i et mørkekammer sammenlignes med en udskrift i A3 på en blækprinter.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat