Se efter, hvor du træder
En tv-fotograf var temmelig uheldig, da han skulle filme en øreløs kaninunge i en dyrepark.
I dag skulle have været en festdag i dyreparken Limbach-Oberfrohna i det sydlige Tyskland. Her skulle dyreparkens nye kæledægge, en øreløs kanin ved navn 'Til' vises frem for verdenspressen.
Men pressemødet måtte aflyses, fordi dyreparken dagen før havde besøg af et tv-hold, der skulle filme den lille øreløse kaninunge. Fotografen filmede ivrigt kaninungen og dens søskende, mens de hoppede rundt, og tog så et skridt bagud.
Uheldigvis plantede han sin fod lige oven på den øreløse kaninunge, der omkom på stedet.
"Vi er alle i chok. Kaninen døde med det samme. Den led ikke. Ingen kunne forudse, hvad der ville ske", siger direktøren Uwe Dempewolf til Der Spiegel ifølge .
I stedet bliver det nu historien om den uheldige fotograf, der går verdenspressen rundt.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat