Tv-fotograf udelukket fra Tour de France
En unavngiven tv-fotograf er blevet udelukket fra at dække lørdagens etape i Tour de France efter han var impliceret i et sammenstød med en cykelrytter.
Sprinteren Robbie McEwen trillede over målstregen med 60 km/t, da en person nærmest væltede ud i ham, så han styrtede i asfalten.
"Jeg har så ondt i ryggen. Jeg vil finde ud af hvem han er og få ham smidt ud af løbet. Det er for latterligt hvad han gjorde," skriver Robbie McEwen på twitter ifølge Ekstrabladet.dk.
Personen viste sig at være en kameramand fra det tv-selskab, der producerer de internationale tv-billeder, og han er nu udelukket fra at dække lørdagens etape.
Det er indtil videre ukendt, om Robbie McEwen selv stiller til start i etapen eller om han udgår af løbet.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat
Ingen debatindlæg fundet!