80 procent video i fremtiden
"Om 2-3 år får du ikke et job som fotograf uden at kunne lave video", spår fotografen Kristian Linnemann.
Han er interviewet i det nye nummer af Zoom, hvor han fortæller om sin egen udvikling som fotograf.
Da Kodak kom med det første digitale spejlreflekskamera, så sprang han til med det samme.
"Jeg skrabede de 130.000 kr. sammen til kameraet. Få måneder efter fik jeg det stjålet", fortæller han.
På sammen måde har han også været en af de første stillfotografer herhjemme, der begyndte at lave video.
Han er fast freelancer på Ekstra Bladet og et primus motor på projektet, der handler om at videreuddanne fotograferne til også at lave video.
På Ekstra Bladet satser man som bekendt stort på web-tv, og går ikke af vejen for at grabbe et billede fra videosekvensen og bruge som stillbillede i avisen eller på nettet.
Og video er kommet for at blive. Om fem år vil fordelingen mellem video og still se noget anderledes ud end i dag:
"80% af det, vi laver på aviserne, er video. De sidste 20 % er stillbilleder", spår Kristian Linnemann.
"Så det handler om at springe på vognen - eller er toget kørt", konstaterer han.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat
Ingen debatindlæg fundet!