Web-tv er kommet for at blive
Video på nettet er de unges medie, men de ældre generationer er ved komme godt med. Det var en af konklusionerne på en et dages konference om web-tv.
UPDATE havde samlet 160 mediefolk til en stort anlagt konference om web-tv på Syddansk Universitet i Odense.
Første mand på podiet var Kasper Tøstesen, der er 'executive producer' i MSN Danmark - en portal ejet af Microsoft. Han slog fast, at tv/video på nettet er den hurtigst voksende indholdskategori på nettet.
Det er i høj grad de 15-24-årige, der ser video på nettet, men væksten sker faktisk i de ældre generationer. Og det er faktisk interessant, for gruppen af folk på 35 og opefter er meget større og langt mere interessant rent annoncemæssigt.
Og det vil blive annoncerne der kommer til at betale gildet: Kun 5% af netbrugere er villige til at betale for indhold på nettet og 94% vil hellere have annoncer.
Et andet enormt vækstområde er tv på mobiltelefoner. Her er revolutionen ikke startet endnu, men den kommer, forudså Kasper Tøstesen.
"Jeg er ikke i tvivl om, at om et år, så holder vi en konference om video på mobile enheder", sagde han.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat
Ingen debatindlæg fundet!