RSS

Web-tv skal give merværdi

Alle oplægsholdere messede det samme mantra: 'Web-tv skal give merværdi'. Både til brugerne og til bladhuset.

"Vi skal kun lave historien, hvis den er bedre på tv end på skrift", slog Jacob Andersen fra JP/EPN TV fast. Han viste som eksempel en reportage om en bilmesse i Geneve, der ikke handlede om bilerne, men derimod om de fotomodeller, der er ansat til at posere ved bilerne under udstillingen.

Paneldeltagerne kunne også entusiastisk berette, at antallet af hits eller visninger på deres videosider var mangedoblet i det forgangne år. I nogle tilfælde var det med stigninger på op til 300%. På Jyllands-Posten står tv-indslag således for over 5% af samtlige visninger på bladhusets hjemmesider.

Til gengæld var der stor forskel på, hvad de enkelte oplægsholdere opfattede som gode indlæg.

Børsen.tv havde stor succes med lange indslag med 'talende hoveder' - således havde 55% set et 13 minutter langt indslag til ende, hvor to aktieanalytikere diskuterede rentenedsættelse.

"Vi er ikke bange for 'talking heads', vi lader dem bare snakke", sagde Jørgen Andresen fra Børsen TV.

Ekstra Bladets videobrugere var derimod ikke til 'talende hoveder' - på ekstrabladet.tv ville man have billeder, hvor der sker noget.

F.eks. havde EkstraBladet.tv fået udleveret klip fra reality-showet Paradise Hotel, hvor to beboere havde sex. TV3 fandt det for vovet til tv, så man tilbød det til Ekstra Bladet i setedet. Det gav 450.000 visninger, hvilket er langt flere seere end showet har på TV3.

Indtægter til bladhuset

Men web-tv-satsningerne skal også gerne skabe merværdi for bladhusene i sig selv. Som det er nu, så giver det enten bragende underskud eller løber rundt.

Ditte Olsen fra ComOn TV kunne fortælle, at en ny sponsoraftale med Sony Ericsson hjalp en del på økonomien det næste år.

I andre mediehuse er det video som annoncemedie, der er på dagsordenen. Det var temaet for den del af konferencen, der ironisk nok var den mindst besøgte.

  • Pre-roll- eller Post-roll-ads, der er en lille reklamefilm i starten eller i slutningen af indslaget.
  • Overlay-ads, hvor reklamen lægges oven på video-indslaget undervejs.
Reelt er der to annonceformater:

Små reklamefilm i start eller slutningen af indslaget varer typisk 15 sekunder. Undersøgelser har vist, at brugerne bliver irriteret efter 7 sekunder, men faktisk først klikker væk efter 19.

Nogle websites i udlandet forsøger sig med Pre-Roll-ads helt ned på 4 sekunder.

I JP/Politikens Hus er meningerne delte om annonceringsformen. Man eksperimenterer med overlay-ads flere steder i bladhuset, men hvor ekstrabladet.tv ikke har noget imod en placering oven på selve videoen, så vil politiken.tv havde den til at dukke frem uden for video-billedet.

"Kunsten er at finde en model, der ikke generer brugerne", lød det samstemmende fra flere oplægsholdere.

Reklamestandard en nødvendighed

Ekstra Bladets Søren Svendsen så gerne, at deres model blev standard for hele branchen.

Kasper Tøstesen fra MSN - en webportal ejet af Microsoft - slog til lyd for, at man lavede fælles standarder i branchen og at det ikke var de enkelte medier, der skulle forsøge at lave deres egen standard. Lidt komisk at høre fra en mand, der repræsenterer et firma, der er berygtet for at presse egne 'standarder' ned over andre og ofte har ladet hånt om standarder, som brancheorganisationer har forhandlet sig frem til i fællesskab.

På Jyllands-Posten er det klart en forventning, at tv-satsningen ved årets udgang skal have en positiv bundlinje. Og næste år skal der være en million i overskud!

Men Jørgen Schultz-Nielsen fra JP beroligede forsamlingen: "Vi vil stadig lave web-tv om 5 år, selvom det er en underskudsforretning i sig selv".

Oprettet 4-4-2008 21:55 · Sidst ændret 4-4-2008 22:29

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Ingen debatindlæg fundet!

Hjemmesider

Mikael Hjuler

Arbejdsmarked, kongresfotografering, portrætter,...

www.fagpress.dk

Mette Krull More

www.krullfoto.dk

Mikkel Kjerri

Http://mikkelkjerri.dk/om/

fotograf.mikkelkjerri.dk

Ulrik Samsøe Figen

Presse- og featurefotografi. Illustration...

www.ulriksamsoefigen.dk

Morten Jac

Fotografering og kommunikationsløsninger....

mortenjac.dk

Mathilde Bech

Fotojournalist og fast gæstelærer på Danmarks...

www.mathildebech.dk

Henrik Elo Jørgensen

Foto, video og web produktion

www.elomedia.dk

Lars Henrik Laursen

Fotografi og video/film produktion.

www.larslaursen.dk

Uffe Frandsen

Fotojournalist DJ

www.uffefrandsen.com

Martin Sylvest

www.ifocusimaging.dk

Christen Hansen

Illustration,Fotografi, spec. golffotos,Stockfotos,

www.bravelight.com

Karin Riggelsen

Reportage, portrætter, børn, m.m

www.karinriggelsen.dk

Henrik Kloch

Henrik Kloch, photographer, born in Viborg,...

www.henrikkloch.com

Peter Helles Eriksen

www.peterhelles.dk

Peter Godrim Mørk

www.thisted-dagblad.dk
381 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund