RSS

Til Kenya med fem kameraer

Fotografen Mikkel Østergaard er i disse dage i Kenya som fotograf på en spillefilm. Men filmen optages ikke på film eller video, men derimod udelukkende som stillbilleder.

Kenya, Sydpolen og Brasilien er nogle af de lande, der skal lægge locations til en ny spillefilm, der instrueres af Anders Rønnow Klarlund. Filmen adskiller sig imidlertid fra alle andre film ved udelukkende at bruge stillbilleder og visuelle effekter.

Bag kameraet - eller rettere: kameraerne - står pressefotograf Mikkel Østergaard. Han har absolut ingen erfaring med at lave spillefilm, men det er netop derfor han er valgt til projektet.

"Anders Rønnow Klarlund havde spurgt forskellige fotografer, der havde takket nej, hvorefter han henvendte sig til mig og jeg sagde ja lige med det samme", siger Mikkel Østergaard fra en mobiltelefon i lufthavnen. Han har masser af tid til at snakke, for filmholdets fly til Amsterdam er blevet aflyst, så indtil videre er de strandet i København.

Filmen følger kvinden Eva, som i en ikke så fjern fremtid rejser til Afrika, der som resten af kloden lider under kolossale klimaforandringer. Alt er kaos i området og alle fly er aflyst (!). Hun går mod flygtningestrømmen for at lede efter sin far, der viser sig at være blevet myrdet.

"Det er lidt sjovt at tænke på, at jeg har rejst til Afrika mange gange for at fotografere flygtninge, hvor det har været virkelighed, og nu skal jeg fotografere det til fiktion", siger Mikkel Østergaard.

Et produktionsselskab i Kenya har sørget for locations og statister, der kan optræde foran Mikkel Østergaards kameraer.

Da filmen udelukkende skal produceres på grundlag af stillbilleder, så skal der bruges fem kameraer til optagelserne. De er placeret på en skinne og udløses elektronisk med Pocket Wizards. De enkelte billeder skal efterbehandles i en computer og der skal kunne laves 3D-animationer på grundlag af optagelserne.

Men samtidig skal billedstilen være dokumentarisk og reportageagtig, som den i forvejen kendes fra Mikkel Østergaards billeder.

"Det skal lige virkeligheden, det er udfordringen", siger han.

Optagelserne i Kenya skal ende op i en 20-30 minutters film, der skal bruges til at skaffe flere penge til at færdiggøre filmen og samtidig vise, om teknikken fungerer.

Det har nemlig været småt med sponsorer indtil nu. Dog har Brilleabe-fonden, der oprettet af Zentropa, skudt et ukendt beløb i filmen. Fonden er oprettet 'for at sikre den elitære films overlevelse i en verden af mere og mere resultatorienterede og publikumssøgende tv-stationer og filminstitutter' og vil udelukkende støtte film, der 'i betragtelig grad udforsker filmens sprog og eller indhold'.

Alene det at skaffe fem kameraer til optagelserne viste sig også at være sværere end først antaget.

"Vi spurgte både Canon og Nikon, men uden resultat. Canon var afvisende og ville kun låne et enkelt kamera ud, mod at der til gengæld kom et billede af et Canon-kamera med i filmen. Nikon var derimod meget positive, men kunne ikke så at skaffe de mange kameraer på den korte tid", forklarer Mikkel Østergaard.

I stedet har han lånt udstyr hos kollegerne. F.eks. har tre kolleger lånt ham deres 5D-kameraer og selv har han to. Men han har også lånt objektiver og Pocket Wizards af kolleger, der så må undvære deres grej i de ni dage, optagelserne står på i Kenya.

Mikkel Østergaard håber dog på at få en kamerasponsor på, når de næste dele af filmen skal optages. Der er nemlig plads til ni kameraer på den specialfremstillede skinne.

Hvis financieringen falder på plads, så kan spillefilmen med titlen 'Memories of the future' ses i 2009.

Oprettet 12-3-2008 23:00

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Ingen debatindlæg fundet!

Hjemmesider

Hung Tien Vu

Ind- og udland reportage, projekt, portræt,...

www.hung.dk

Anne Mette Welling

Reportager, portrætter, hverdagsliv, lydbilleder...

www.annemettewelling.dk

Christoffer Regild

Reportage, dokumentar, illustration og fotobøger

www.regild.dk

Claus Søndberg

www.claussondberg.dk

Klaus Bo

All round pressefoto, portræt, reportage,...

www.klavs.dk

Michael Jensen

Undervandsfotos fra ind og udland

www.underwater.dk

Birgitte Rødkær

Digatale billeder, stort billedarkiv.

www.rodkar.dk

Kristoffer Juel Poulsen

Fotojournaliststuderende Kristoffer Juel Poulsen

www.kristofferjuelpoulsen.dk

Sofus Comer

Fotograf og Webdesigner

www.sofuscomer.com

Michael Lange

Portræt, reportage, rejser og hverdagsliv

www.langefoto.dk

Andreas Hagemann Bro

www.andreasbro.com

Mick Ejstrup Anderson

Nyheder, reportage, sejlsport, nyheder, sport,...

www.mickanderson.dk

Gert Blume

Presse, billedreportage,fagblade, magasiner....

www.blumefoto.dk

Thomas Emil Sørensen

Studerer fotojournalistik på 2. semester på...

www.tesorensen.dk

Rie Neuchs

www.rieneuchs.dk
378 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund