Billedbureauerne skruer bissen på
De store billedbureauer er klar til at bruge dyre advokater på at kradse penge ind for ulovlig billedbrug.
Et lille taxi-selskab i Taunton hyrede en webdesigner til at lave en hjemmeside og denne blev peppet op med nogle små fotografier. Knap et år senere modtog ejeren af taxi-selskabet en regning på 15.000 kr. for ét års anvendelse af ét af billederne plus administrative gebyrer.
Også ejeren af et revisorfirma i Liverpool modtog en regning. Hun skulle betale for 26.500 kr. for krænkelse af ophavsretten.
Et mindre skotsk firma måtte også til lommerne, da der ankom en regning på samme beløb for uberettiget anvendelse af et foto af en indkøbsvogn.
Regningerne var sendt fra et advokatfirma på vegne af billedbureauet Corbis, der har ophavsretten til billederne.
De opkrævede beløb lå langt over, hvad en anvendelse af billederne havde kostet, hvis ejerne af hjemmesiderne havde købt billederne på forhånd.
Hvis revisorfirmaet have købt billedet til anvendelse i fem år, så kunne det have sluppet med knap 11.000 kr., mens taxi-selskabet kunne nøjes med at betale 5.000 for fem års anvendelse.
Corbis bruger digital mærkning af alle billeder. En billedrobot søger nettet igennem for billeder. Når den finder et Corbis-billede, som der ikke er betalt for, så sender advokatfirmaet automatisk en regning. Følgebrevet henviser til en række paragraffer i copyright-lovgivningen og fastslår, at prisen ikke er til forhandling.
Revisorfirmaets webudvikler sendte da også øjeblikkelig en check til dækning for den uberettigede anvendelse.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat
Ingen debatindlæg fundet!