Svensk fotograf anholdt i Dubai
Fotografen tog billeder i smug af landets mange gæstearbejdere, da han sammen med en journalist blev anholdt af politiet.
Styret i Dubai vil gerne vise landet frem fra sin luksuriøse side i form af luksushoteller og golfbaner, men billeder af landets mange gæstearbejdere, der bog og arbejder under kummerlige forhold må ikke fotograferes.
Det måtte fotograf Thomas Sjørup fra Ekstra Bladet sande i februar, da han sammen med journalisten Niels Westberg besøgte landet.
Denne gang var det så en journalist og fotograf fra Sverige, der måtte igennem samme tur. Reporterne blev vist rundt i en arbejdslejr, men måtte ikke tage billeder. Alligevel tog fotografen Morgan Norman billeder i smug med et lille kamera.
På vej tilbage til hovedstaden blev deres taxa stoppet og de to reportere blev anholdt af politiet. Efter fire timers ventetid blev de udsat for et forhør i flere timer, hvorefter de blev ført tilbage til deres hotel. Deres værelser blev gennemsøgt og fotografens billedfiler blev slettet.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat
Ingen debatindlæg fundet!