16 Tyve inviterer til Kulturnat
Traditionen tro har fotofællesskabet 16 Tyve arrangeret screening af en lang række fotografers projekter som led i den københavnske Kulturnat den 12. oktober 2012.
Temaet i år er skandinavisk fotografi og fra kl. kl. 19.00 og frem til kl. 1.00 vil man således i baggården, Vesterbrogade 80B kunne opleve nogle af Skandinaviens bedste fotografers værker projiceret op i 6 x 4 meter.
Der vil blive vist fotografier af
- Jonas Bendiksen.
- Johan Bävman
- Maja Daniels
- Joakim Eskildsen
- Mads Greve
- Ken Hermann
- Jonas-Jonas
- Sofie Amalie Klougart
- Lars Lindquist
- Anders Petersen
- Espen Rasmussen
- Jacob Aue Sobol
- Linus Sundahl-Djerf
- Trine Søndergaard
- Lars Tunbjörk
- Magnus Wennman
Der vil være små pauser mellem hver visning. En visning tager ca. 1 time og 20 min.
Der kan købes øl, vin, vand, te og kaffe samt kage og varm suppe og nybagt brød til fornuftige priser ved arrangementet.
Folkene fra 16Tyve opfordrer til at man husker at tage varmt tøj med, da det er oktober og det hele foregår udenfor. 16 Tyve har lånt cirka 100 tæpper til formålet, men er næppe nok til alle.

Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.



Debat
Ingen debatindlæg fundet!