RSS

TV2 bestilte Christiania-fotos via Scoopshot

Tv-stationen ville dog kun betale 250 kr. for billeder af politiets patruljering i Fristaden og måtte kassere de seks billeder, de modtog.

Tv-stationen er nemlig ikke velkommen på Christiania, hvor deres medarbejdere har haft flere uheldige oplevelser. Fornylig blev en journalist, der filmede med skjult kamera, overfaldet og frataget alt sit tøj, ligesom de også har oplevet stenkast og trusler.

Derfor valgte TV2 at efterlyse billeder via Scoopshot af politiets patruljering på Christiania, herunder pusher-street. Her er der opsat et hjemmelavet skilt, der forbyder fotografering - og forbuddet tages seriøst. Det har mange mediefolk oplevet.

Ikke desto mindre var TV2 parat til at betale 250 kr. for et billede taget på Christiania af en af Scoopshots brugere.

Men hos Københavns Politi er man ikke begejstrede for tv-stationens påhit.

"TV2 har et ansvar for deres egne medarbejdere, når de udøver programvirksomhed. Vi mener også, at TV2 har et vist ansvar for de almindelige borgere, de inddrager i deres programmer," siger Jens Harder Højbjerg, kommunikationschef i Københavns Politi, til journalisten.dk.

Redaktøren på TV2 Nyhedernes hjemmeside kan imidlertid ikke se problemet.

"Vi har spurgt folk, om de vil tage billeder af politiet og ikke af hashhandlen. Vi kunne ikke umiddelbart se, at der var noget risikabelt ved at tage billeder af politifolk. Hvis der skulle udvikle sig nogen problemer, skulle politiet nok være opmærksomme på det", siger Peter Møller til journalisten.dk.

TV2 modtog seks billeder fra Christiania, men ingen var gode nok, vurderede tv-stationen.

TV2 er fedtede

Det undrer ikke formand for Pressefotografforbundet, Lars Lindskov. Han siger til journalisten.dk: "Hvis man skal have en rimelig kvalitet, så er man nødt til at have fat i de professionelle. Det her er et godt eksempel".

Han er ikke bange for, at tjenester som Scoopshot vil tage brødet ud af munden på pressefotografer, og kritiserer TV2 for ikke at ville betale mere end 250 kr. for et billede.

"Jeg synes det er for lavt af TV2, at de er så fedtede, når det er noget, de ikke selv tør dække", siger han.

Men selvom prisen havde været i nærheden af de almindelige takst for den slags billeder, så er fremgangsmåden stadig ikke i orden.

"Det er vigtigt at der er et redaktionelt valg bag de billeder, der bliver taget. Borgerbilleder kan godt give kvalitet i medierne, hvis det er fordi, der har været en borger tilstede når noget der sker her og nu. Det er ikke i orden at lave bestillingsopgaver, som det her er et forsøg på", siger Lars Lindskov til journalisten.dk.

TV2 var til stede

Redaktør på TV2 Nyhederne, Peter Møller, har efterfølgende forsvaret sig med, at TV2 faktisk var til stede med et tv-hold i Christiania den pågældende dag, og at der var levende billeder i 19-nyhederne samme aften.

Oprettet 13-9-2012 17:24 · Sidst ændret 15-9-2012 09:33

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Ingen debatindlæg fundet!

Hjemmesider

Carl Jonathan Redhead

Sports, Concerts, Portraits, Presse, Culturel...

www.redheadinc.net

Lars Aarø

Fokus kan levere alle former for pressefotos,...

www.fokus-foto.dk

Carl-Johan von Cappelen

www.voncappelen.dk

Kennet Islandi Havgaard

www.havgaard.com

Michael Bothager

www.michaelbothager.dk

Kurt Johansen

Pressefotograf / fotograf, Sjælland - Vestsjælland....

www.seefoto.dk

Henrik Sørensen

Illustration, portræt, reportage, magasinfotografi...

www.henriksorensen.dk

Ole Joern

Fotojournalist

www.redstarphoto.dk

Nicolai Brix

www.WeLoveStories.dk

Carsten Bundgaard Andersen

www.carstenbundgaard.dk

Michael Medgyesi

Allround fotograf - alt fra mad, over mode...

www.vimeo.com

Niels Henrik Dam

www.firstshot.dk

Kåre Viemose

www.viemose.dk

Jasper Carlberg

Reportage, redaktionelt, portræt, kommercielt,...

www.jaspercarlberg.com

Annelise Fibæk

Illustration og Collage

www.annelise.dk
381 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund