RSS

Jubilæumsudstilling åbner foran Brandts i Odense

PF´s 100 års jubilæumsudstilling åbner søndag den 16. september kl. 11.00 foran Brandts i Odense.

Udstillingen er set af flere hundrede tusinde i København og nu er det Odense folk kan få glæde af den. Foto: Lars Lindskov Foto: Lars LIndskov
ForstørUdstillingen er set af flere hundrede tusinde i København og nu er det Odense folk kan få glæde af den. Foto: Lars Lindskov

"Vidnerne Historien - Dansk Pressefotografi i 100 år" er som bekendt titlen på PF´s jubilæumsbog og udstilling.

Bogen udkom i februar og udstillingen åbnede i juni på Nytorv i København. Nu åbner udstillingen søndag den 16.september kl. 11.00 på Amfiscenen foran Brandts i Odense.

Det er en delvis nyopsætning i forhold til udstillingen i København og udstillingen hænger indtil den 21.oktober, hvorefter udstillingen skal videre til Århus.

Den 17. februar 1912 samlede seks bladfotografer sig i København og stiftede det, som i dag hedder Pressefotografforbundet - verdens første af sin slags. I de hundrede år, der er gået siden begyndelsen, har dansk pressefotografi og danske pressefotografer opnået stor og velfortjent international anerkendelse, som langt fra er proportional med Danmarks størrelse.

På hundredeårsdagen udkom Vidnerne – Historien, den første bog, der beskriver det danske pressefotografis interessante og vidtfavnende historie. Bogen går helt tilbage til det første fotografi, som blev bragt i en dansk avis i 1889, men fokuserer på de hundrede år, der er gået siden pressefotografiets reelle gennembrud og til i dag, hvor fotograferne sender live direkte fra kameraet. Bogen har ramt en nerve hos anmelderne og de danske læsere, der har taget i mod den med begejstring og ført den op på bestsellerlisten. Men den er også en sjælden chance for at opleve, hvad pressefotografiet kan som medie, som historiefortæller og som leverandør af billeder til familien Danmarks store fællesalbum.

Nu får endnu flere mulighed for at se eller gense de mange fortællinger. For bogen bliver omsat til en stor udstilling, der åbner i hjertet af Odense foran den smukke kunstbygning Brandts i Odense

Udstillingen viser flere hundrede billeder af alle de områder, der berører os: hverdag, sport, politik, krig, katastrofer, liv, død og alt det ind i mellem – og ikke mindst af de historiske begivenheder, vi aldrig glemmer.

Udstillingen er specielt designet til formålet, så den præsenterer fotografierne bedst muligt og samtidig arbejder sammen med byrummet. Publikum bliver inviteret ind i en stor men let og æstetisk by, hvor de kan vælge at glide hurtigt igennem eller fordybe sig i billedernes og historiens detaljer.

Billedfladerne bliver så store, at man får muligheden for at mærke på egen krop en flig af, hvad fotografen har stået overfor fx på Tahrir Pladsen i Kairo eller en ødelagt hængebro i Pakistan.

Oprettet 12-9-2012 20:55 · Sidst ændret 12-9-2012 21:55

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Ingen debatindlæg fundet!

Hjemmesider

Klaus Bo

All round pressefoto, portræt, reportage,...

www.klavs.dk

Uffe Frandsen

Fotojournalist DJ

www.uffefrandsen.com

Holger Bundgaard

www.holgerbundgaard.dk

André Thorup

Illustrerer alt mellem himmel og jord.

www.andrethorup.com

Michael Lindebjerg

www.michaellindebjerg.dk

Simon Jeppesen

Portræt, reportage, optræden. I billeder såvel...

www.jeppezen.dk

Rudy Hemmingsen

Arkitektur, mennesker i miljø, natur og landskab,...

www.fotograf-rudyhemmingsen.dk

Carsten Snejbjerg

I became interested in photography during...

www.carstensnejbjerg.com

Stig Stasig

Fotografi og videoproduktion

www.stasig.dk

Ib Geertsen

Reportage, portræt, profil, feature, natur,...

ibgeertsenfoto.dk

Robert Attermann

www.redstarphoto.dk

Gregers Kirdorf

Freelance i Horsens

www.gregers.dk

Heidi Maxmiling

www.maxmiling.dk

Hans Ravn

www.hansravn.dk

Thorkild Amdi Christensen

Fotograf

www.thorkildchristensen.dk
378 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund