Retten til at være sur
"Enhver skolelærer kan købe en murerske, men det gør ham sgu ikke til håndværker! Enhver kan i dag købe et digitalt spejrefleks, men… Get my point?".
Sådan skrev fotografen Mick Anderson i sin Facebook-opdatering, og det medførte straks en masse kommentarer.
"Jeg går jo heller ikke og er indebrændt på alverdens husmødre der laver mad hver aften – jeg gør det bare bedre end dem", skrev en af vennerne, der ernærer sig som kok.
De mange reaktioner har fået Mick Andersen til at reflektere over sin profession og over retten til at brokke sig.
Han opregner en række eksempler, hvor potentielle billedkøbere har fravalgt de professionelle billeder for i stedet at lave billederne selv.
"Jeg glæder mig bare til, at vi er ovre ‘lad os gøre det selv’-tiden og kommer ind i ‘Noma’-tiden. En tid, hvor husmødrene erkender, at deres egne evner i et køkken er gode nok til familien og i stedet får manden til at invitere dem ud at spise, når det skal være noget særligt", skriver han på sin blog.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat