Login · Glemt adgangskode?

Ret profil

Opret ny bruger · Sitemap

RIP Rockphoto

Når Roskilde Festival i eftermiddag for alvor slår dørene op for dette års festival, bliver det første gang i 17 år, at Rockphoto ikke er med.

Af

Halvdelen af fotograferne trak sig efter sidste års festival.

Samtidig besluttede festivalen gennemføre deres politik om så meget frivilligt arbejde som muligt, hvilket betød, at de ikke ville betale for Rockphotos arbejde. Rockphoto var dog stadig velkommen på festivalen, men vores setup med stor salgsbod ved siden af Orange scene, skurvogn i mediebyen og sammenlagt 34 medarbejdere, kunne ikke gennemføres uden økonomisk hjælp fra festivalen.

Medmindre deltagerne altså selv skulle have penge op af lommerne. Så de resterende fotografer valgte derfor at begrave Rockphoto for denne gang. Fremover bliver festivalens fotodokumentation varetaget af frivillige fotografer.

17 år på Roskilde

Rockphoto blev i 1996 dannet af fotograferne Jens Dige, Søren Hytting, Henrik Petit, Sine Fig og Stefan Kai Nielsen samt den magiske IT-mand Rasmus Hjalmer Andersen.

Efter fem-seks år mistede fællesskabet lidt af pusten og der var brug for nyt blod, som kom til i kraft af Thomas Arnbo og Mads Madsen og et par år senere Klavs Bo Christensen og Thorbjørn Hansen. Peter Elmholt og Gitte Sofie Hansen har også haft en kortvarig tur i Rockphoto-manegen.

• Læs også: Rockphoto fra Roskilde

Nogle år senere blev Carsten Snejbjerg en del af Rockphoto og senere kom Nanna Kreutzmann, Ditte Valente, Anders Birch til, da andre trådte ud.

• Læs også: Rockphoto bliver 15

Som rosinen i pølseenden, havde Rockphoto fornøjelsen af Claus Bjørn Larsen i 2011.

Thomas Sjørup og Thomas Søndergaard har begge også i de tidligere Rockphoto år haft en finger med i spillet. Og så skal det ikke glemmes, at Rockphoto igennem de sidste mange år har haft et (og kun ét) æresmedlem, nemlig Gorm Valentin.

I begyndelsen var filmen

Rockphoto er så gammel, at det hele faktisk begyndte på film.

Dengang kørte fotograferne i pendulfart til Roskilde, hvor filmene blev fremkaldt, og stod derefter selv i underhylere og fremkaldte farvebilleder.

Meget har ændret sig siden da, og da digitaliseringen og internettet kom, og det også blev muligt at printe på stedet, blev der brug for en, der kunne varetage it og særligt netværk. Det var i starten Per (hvis efternavn lige er smuttet), og i de sidste mange år, stod Jannik Graversen for opgaven.
Rockphoto fik vokseværk, og udviklede sig over årene fra kun at eksistere i en skurvogn i mediebyen med fem fotografer, én tekniker og to runnere til en ret stor organisation.

De sidste tre år havde Rockhoto stadig skurvognen i mediebyen, men var desuden blevet udvidet til også at have et stort udstillilngs- og salgstelt ved siden af Orange.

Rockphoto var nu blevet til seks fotografer, én it-ansvarlig med hjælper samt 26 runnere.

Rockphoto var desuden blevet samarbejdspartnere med festivalen og leverede hvert år billeder til Roskilde Festival og Scanpix samt diverse medier (både lokale og udenlandske), og solgte billeder fra udstillingen til festivalgæsterne.

Omkostningskrævene setup

Alt det til trods var Rockphoto aldrig en god forretning. Salget af billeder til festivalgæsterne var over de sidste år vigende og setup'et var blevet så stort, at Rockphoto var ved at nå en smertegrænse.

De fleste af fotograferne ville have været bedre tjent med at blive hjemme og passe deres kunder. Hvis de tilbageværende fotografer i år havde forsøgt samme setup som sidste år, men uden penge fra festivalens side, ville regnskabet ikke have gået op.

Men det var heller ikke pengene, der var drivkraften i Rockphoto. Det var lysten til at fotografere, lave gode billeder, eksperimentere og udvikle sit fotografi samt det at være en del af en helhed.

Og det i nogle omgivelser, hvor man er mere end velkommen med sit kamera i hånden.

På den måde, har Rockphoto været en fantatisk platform for og inspirationskilde til at udvikle sig.

Benhårdt, når man på tiende-dagen står til en af de sidste koncerter og næsten ikke kan løfte sit kamera eller finder ud af, at man er sat på lukkevagten mellem søndag og mandag. Og helt fantastisk, når man har haft en aha oplevelse med sit koncertfotografi eller en sindssyg oplevelse blandt alle de skøre dejlige mennesker, og kommer tilbage til skurvognen og får billederne op på skærmen.

Fotografisk er man kommet helt derud, hvor man har fotograferet på sine reflekser og instinkter og hjernen er slået fra. Det har været en stor og lærerig oplevelse for os alle. En oplevelse, der ikke er nogen af os, der ville have været foruden.

Rockphoto RIP.

P.S. Og husk nu for helvede, når I nu står dernede: Rockphoto har altid sagt nej til at underskrive fotokontrakter i forbindelse med koncerter på Roskilde Festival og andre steder. Vi vil på det kraftigste opfordre andre til at gøre det samme. Vend jer om og gå. Find en anden koncert at fotografere.

• Læs også: Nej tak til fotokontrakter og Rigtige rockfotografer siger nej til fotokontrakter

Roskildeeeeeeeeeeeeeeeeeee!

På Rockphotos vegne - Klaus Bo og Jens Dige