Filmen lever stadig på fotojournalistuddannelsen
De unge fotojournalistelever er vilde med film: Antallet af fremkaldte film på skolens fremkaldemaskine stiger år efter år.
Fotojournalistuddannelsen på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole har en C-41 gennemløbsmaskine, der i den grad har været på overarbejde i det forgangne semester: Hele 849 film er løbet gennem maskinen.
I forårssemestret 2007 blev der fremkaldt 150 film, men her fem år senere er der altså kørt næsten 6 gange så mange film igennem maskinen.
Mads Greve, der har ansvaret for maskinen, forklarer det stigende filmforbrug på to måder:
"Mange af de fremkaldte film er mellemformat, som er dyrt at anskaffe digitalt. Desuden er mange af de studerende i dag opvokset med digitalkameraer, og de ser film, som noget nyt, der skal prøves og udforskes, og som har et andet udtryk end det digitale, de er vant til."
Nu er maskinen lukket ned for sommeren, men vil stå klar igen til de studerende på efterårssemesteret.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.



Debat