RSS

Bedrageridømt freelancefotograf bliver dagens helt

Ole Eli Christiansen glemte alt om at fotografere, og satte i stedet efter en gruppe bankrøvere i sin karakteristiske blå bil udstyret med orange blink på taget.

Frøs Herreds Sparekasse i Haderslev var i onsdags skueplads for et bankrøveri, hvor tre mænd truede sig til 6450 kroner. De kunne være sluppet af sted med det, hvis det ikke havde været for 'udrykningsfotografen' Ole Eli Christiansen, der tilfældigvis sad uden for banken i sin bil og talte i telefon.

Både foran og på siden står der helt tydeligt "Udrykningsfotograf - politi, Falck og brandvæsen." Og der er gult blink på taget og to store antenner. Og de kører lige ind og holder foran min bil. Og de ser, at jeg holder der. Min bil er jo så åbenlys, fortæller Ole Christiansen til Budstikken.

Eftersætter røverne

Da to maskerede mænd stiger ud af bilen, bliver Ole Eli Christiansen klar over, hvad der er under opsejling, og skynder sig at ringe 112. Da røverne flygter fra banken, sætter han efter i sin bil.

"Jeg mistede dem faktisk to gange, men så var der to borgere, der viste vej. For røverne foretog flere hasarderede overhalinger, og det turde jeg slet ikke", fortæller han.

Ifølge Budstikken havde han både hornet i bund og det gule blink på taget tændt på jagten efter røverne.

Da røverne forlader deres bil ved en viadukt, placerer han sin bil på en måde, så røverne ikke kan slippe væk. Politiet er i mellemtiden nået frem og fem mænd bliver anholdt.

Freelancefotografen tager ikke et eneste billede under aktionen og finder først kameraet frem, da røverne er ført væk.

Ole Eli Christiansens billeder fra politiaktionen har han siden solgt til Lokalavisen Budstikken og TVSyd.

Ros til politiet

Han har kun ros til overs for politiets arbejde, og det er nye toner fra freelancefotografen.

Som omtalt her på hjemmesiden har Ole Christiansen nemlig stået bag hjemmesiden 'Politiet dummer sig', der senere blev lukket af et fogedforbud for senere at opstå som 'Det sorte Register'. Her hænges politifolk, dommere, kommunalt ansatte og andre myndighedspersoner ud, hvis de efter redaktionens mening har gjort noget ulovligt.

I Det Sorte Register findes iøvrigt også en registrering af den afdeling af Førs Herreds Sparekasse, hvor røveriet fandt sted. I følge registreringen, der er oprettet af Ole Eli Christistiansen selv, overtræder filialen loven for bankvirksomhed ved at nægte at oprette 'nemkontoer'.

Udgav sig for at være politimand

For nylig blev Ole Eli Christiansen dømt for bedrageri, samt for i to tilfælde at have udgivet sig for at være politimand. Sagen er anket til Landsretten på trods af, at freelancefotografen erkendte bedrageri for 1,3 millioner.

Bedrageriet er angiveligt sket gennem Ole Eli Christiansens mange firmaer, som vi også har omtalt her på hjemmesiden. Flere af firmaerne skulle tilsyneladende have afdelinger i USA, Færøerne og Grønland samt Aalborg, men ingen af dem havde et momsnummer, ligesom der heller ikke blev indleveret regnskaber til Skat.

Ifølge JydskeVestkysten bor Ole Eli Christiansen nu i Nordtyskland og dækker Syd- og Sønderjylland med 'udrykningsfotos'. Han er førtidspensionist efter en trafikulykke, hvor han brækkede begge ankler og kom til skade med sin ryg.

Oprettet 8-6-2012 12:57

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Bedrageridømt freelancefotograf bliver dagens helt
P Rasmussen: Efter denne episode, er jeg overbevist om, at Ole Eli får sine gule blink opgraderet til blå.
8. juni 2012 18:49

Hjemmesider

Michael M. Jørgensen

Pressefotograf Danmark.Norden ell eft best

www.halsnaes-netavis.dk

Tina Løkke

www.tinaloekke.dk

Tao Lytzen

www.taolytzen.dk

Christian Liliendahl

Er optaget på Fotojournalistlinjen med start...

www.liliendahlphoto.dk

Sisse Dupont

www.sissedupont.dk

Rune Johansen

Portræt,reportage, musik, redaktionelt, panorama...

www.runejohansen.dk

Per Kjærbye

Fodboldbilleder fra den danske SAS-Liga og...

www.fodboldbilleder.dk

Jens Tønnesen

Pressefotograf ved LandbrugsMedierne: Køer,...

www.pressefoto.dk

Thomas Olsen

www.kunstogfoto.dk

Stig Stasig

Fotografi og videoproduktion

www.stasig.dk

Claus Haagensen

Landbrug, idræt, arbejdsmarked, generel reportage....

www.chili.dk

Henrik Joel Dons Christensen

www.henrikdons.dk

Rie Neuchs

www.rieneuchs.dk

Nicola Fasano

Portræt og reportage

www.nicolafasano.com

Joachim Ladefoged

Freelance fotograf

www.joachimladefoged.com
378 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund