Upload dit billede til jubilæumsudstillingen
Tirsdag den 15. maj kl. 15 er der officiel åbning af Pressefotografforbundets jubilæumsudstilling- og du kan få billeder med på udstillingen.

Meterstore pressefotos vil i den kommende tid indtage Nytorv i København som en markering af Pressefotografforbundets 100 års jubilæum. I sagens natur er ikke alle 840 medlemmer af forbundet repræsenteret med billeder på udstillingen, men det kan de blive!
På en storskærm kan man nemlig se dagens begivenheder - store såvelsom små - i en billedkarrusel og én gang i døgnet kan du som medlem af Pressefotografforbundet uploade et aktuelt billede, som du selv har taget - og minutter senere dukker det op på skærmen på Nytorv.
"Det skal fungere som et løbende billede, der skifter i takt med at historien skrives. Derfor er det vigtigt, at det er billeder, som ikke er mere end 24-36 timer gamle. Så de må altså ikke bare være 'nogenlunde' nye... De skal være dugfriske!", fortæller Irene Greve, der har været med til at opbygge udstillingen.
Udover medlemmernes uploadede billeder har Scanpix og Polfoto sagt ja til at levere aktuelle billeder til galleriet.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.



Debat