RSS

På jagt efter loko-motiver

Hvad gør man, når man er inkarneret togentusiast og samtidig en dygtig freelancefotograf? Man tilbringer selvfølgelig al sin fritid og ferier på at rejse verden rundt for at fotografere pensionerede GM-lokomotiver. Det er der nu kommet en fotobog ud af.

Hvor blev de af? Foto: Jens Hasse
Hvor blev de af? Foto: Jens Hasse

I 1954 fik DSB leveret det første litra MY-lokomotiv, der skulle tage det endelige livtag med damplokomotiverne. Siden er det blevet til 59 litra MY, 45 litra MX og 61 litra MZ.

Hvis disse tekniske betegnelser ikke siger dig en dyt, så er du ikke ægte togentusiast. Men du har helt sikkert set de karakteristiske lokomotiver enten på gamle billeder eller i færd med at sejtrække en samling godsvogne igennem landet.

GM-lokomotiverne har nemlig i den grad været DSB's ansigt udadtil i mange år, før IC3-togene kom til og DBS's skæbne blev beseglet med de italienske IC4-tog.

I 1987 begyndte DSB at sælge ud af de gamle lokomotiver og freelancefotografen Jens Hasse, der til daglig er tilknyttet Chili foto og arkiv i Århus, fik ideen til at følge de gamle lokomotiver og deres skæbne. Men han havde næppe forestillet sig, at han skulle komme til at fejre sølvbryllup med projektet.

I begyndelsen havnede de mange GM-lokomotiver hos de danske privatbaner, men siden blev de købt
af udenlandske godsoperatører, store som små, kendte som ukendte.

Projektet har derfor bragt Jens Hasse rundt i verden: Sverige, Norge, Tyskland, Spanien og sågar Australien. Her har han besøgt de selskaber, der har købt de gamle lokomotiver, og talt med ledelse og medarbejdere, ofte om de barske vilkår i godssektoren på jernbaneområdet.

Det var i starten 'kun' en interesse om at følge lokomotiverne til nye ejere, ny opgaver og nyt udseende, når de blev designfornyet. Men efterhånden som gode togfotos i tusindvis hobede sig op, begyndte ideen om et bogprojekt at tage form. Nu – 25 år senere – er researchen afsluttet, bogen skrevet og fotografen har med blødende hjerte måttet vælge nogle få hundrede af de bedste fotos ud til tryk.

"Hvor blev de af" er ikke en fotobog i klassisk forstand. Mange af billederne er 'registreringer', der supplerer de informative billedtekster perfekt. En togentusiast kan få masser tid til at gå med at læse om hvert enkelt lokomotivs historie.

MY 1104 på vej til Struer. Foto: Jens Hasse Foto: JH Jens Hasse
MY 1104 på vej til Struer. Foto: Jens Hasse

Men der er også mange visuelt flotte fotos af de statelige lokomotiver igennem landet med en lang række vogne på slæb, ligesom der er fotos af det forfald, der præger de maskiner, der er overladt til ophuggeren og nu henstår på 'endestationen'.

Jens Hasses bog om GM-lokomotiverne er et vidnesbyrd om en fotografs passion og samtidig et kulturhistorisk fortælling om et stykke dansk jernbanehistorie. Den burde stå i alle togentusiasters bogreol - og kan sagtens stå side om side med mere traditionelle fotobøger hos fotojournalister og pressefotografer.

Hvor blev de af?
Forlaget Banebøger
224 sider, ca. 400 fotos.
Vejledenden pris: 485.-

Oprettet 25-4-2012 12:02

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

På jagt efter loko-motiver
Mogens Laier: Godt gået Jens, du burde have taget Jens Dresling med rundt, så var bogen blevet meget større. Håber ae togentusiasterne køber, så er den hjemme.
26. april 2012 05:50

Hjemmesider

Jesper Voldgaard

Freelancefotograf midt- og nordjylland

www.voldgaard.dk

Sanne Vils Axelsen

www.sannevils.dk

Lars Skaaning

www.larsskaaning.dk

Michael Bothager

www.michaelbothager.dk

Claus Bonnerup

www.clausbonnerup.dk

Henrik Kloch

Henrik Kloch, photographer, born in Viborg,...

www.henrikkloch.com

Henrik Bo Rønsholdt

Pressefotograf Henrik Bo

www.henrikbo.dk

Morten Baymler Nilsson

www.mortennilsson.com

Jakob Vølver

Dokumentar-instruktør, fotograf og klipper. www.jakobvolver.com www.linkedin.com/in/jakobvolver.

www.jakobvolver.com

Gorm Kjer Branderup

gorm-branderup.dk

Michael Lindebjerg

www.michaellindebjerg.dk

Pia Burmølle Hansen

Illustration/photoshop, all round reportage,...

www.piaburmoelle.dk

Ingrid Riis

Lolland, Falster og Sydsjælland. Presse, portrætter,...

www.ingridfotografi.dk

Peter Elmholt

Presse, portrætter og reportage

www.elmholt.dk

Kristoffer Juel Poulsen

Fotojournaliststuderende Kristoffer Juel Poulsen

www.kristofferjuelpoulsen.dk
381 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund