RSS

Familiefest

”Klonk” siger det hult, da kameraet rammer mit hoved for fjerde gang på få minutter. Jeg er låst fast mellem kroppe, står med let bøjede knæ og har et kamerastativ i venstre side af mine ribben og et videokamera på højre side af ansigtet. Familien Foto er atter samlet til familiefest.

Foto: Sisse Stroyer Foto: SISSE STROYER
ForstørFoto: Sisse Stroyer

Jeg både frygter og elsker store begivenheder som eksempelvis Mærsk Mc-Kinney Møllers begravelse. Det er dejligt at være med til at dække begivenheder der fylder meget, optager mange og som ind imellem er direkte historiske. Jeg elsker at være med til at formidle og dokumentere, at være en del af det mediecirkus der rykker ud og ikke mindst at stå skulder ved skulder med Familien Foto. Lige der føler jeg mig meget hjemme og blandt gode mennesker. Samtidig er det altid forbundet med en snert af frygt. En frygt der primært handler om, hvorvidt jeg er i stand til at mase mig frem, stå der til tiden, holde kameraer væk fra hoved og ansigt samt undgå at stå det forkerte sted på det afgørende tidspunkt.

Jeg er næsten sikker på, at jeg ikke er den eneste der har det sådan. Måske den eneste der vil sige det højt, men alligevel… Familien Foto er i hvert fald på plads 4-5 timer inden begravelsen starter. Vi deler slik og vand, historier, kamerasnak og taktik for hvor det er bedst at stå når det hele går løs.

Familien Foto er en barsk og kærlig familie. Ligeså hyggeligt det kan være at stå og vente sammen, ligeså ulideligt kan det være når det gælder. Vi går i krig! Med hinanden, med os selv, med tilskuere, tv folk og journalister. Det er alles kamp mod alle og familien viser tænder og knurrer og skubber og snerrer og viser sider af os selv vi helst ville være foruden. Lige der bliver jeg lykkelig. Når det hele er allermest irriterende og jeg er tæt på at kradse øjnene ud på den videojournalist fra Ritzau der bliver ved med at banke sit kamera ind i ansigtet på mig og mine arme er låst mellem andre arme der også er låst. Lige der er det magisk. For ligeså irriterende det kan være, er det også Familien Foto når den er sjovest.
Uanset skubben og masen passer vi på hinanden. Midt i al virakken prøver vi alligevel at tage hensyn, pakker os som Tetris- brikker og holder armene tæt til kroppen for ikke at skygge for meget for kollegaerne. Måske blev der råbt lidt for højt og snerret mere end nødvendigt, men jeg glæder mig allerede til næste gang Familien Foto mødes et sted der ude.

Oprettet 23-4-2012 01:37 · Sidst ændret 23-4-2012 01:44

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Ingen debatindlæg fundet!

Hjemmesider

Hélène Mogensen De Monléon

www.h2m-Photography.com

Rolf Konow

Stills til film og teater

www.konow.dk

Niels Hougaard

Ret høj Fotojournalist.

foto.jp.dk

Hans Otto

Journalistik i reportage, feature, illustration...

www.hansotto.dk

Melissa Ørnstrup

www.melissornstrup.com

Jørgen Kirk

www.photokirk.com

Robert Wengler

Pressefotograf, underviser, multimedie innovatør

www.wengler.dk

Mikkel Østergaard

Fotojournalist

www.mikkelostergaard.dk

Andreas Hagemann Bro

www.andreasbro.com

Daniel Hjorth

www.danielhjorth.dk

Mads Claus Rasmussen

www.madsclausrasmussen.dk

Claus Bjørn Larsen

photobyclausbjoern.com

Mikkel Berg Pedersen

Fotojournaliststuderende der stiller skarpt...

www.mibe.dk

Lars Henrik Laursen

Fotografi og video/film produktion.

www.larslaursen.dk

Søren Schnoor

www.sorenschnoor.dk
381 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund