RSS

Det sjette billede

Ude på gaden er mindst et par tusind mennesker nu samlet. Rygter svirrer som moskitoer i den sene eftermiddagssol. ”Det er en re-inkarnation”. ”Djævelen selv er i byen”. ”Han har forvandlet sig til en hund”.

Hundemanden? Foto: Illustration Jørn Stjerneklar
ForstørHundemanden? Foto: Illustration Jørn Stjerneklar

Det sker vel dagligt, at du ser et billede, du gerne ville forevige. Enten til dig selv eller omverden. Men du får det aldrig taget. Enten har du ikke kameraet eller mobilen i hånden. Det går for hurtigt. Det er for farligt. Det er for mørkt. Forklaringer er der sikkert tusindvis af.

I 2004 opholdt jeg mig i Congo (DRC) i tre måneder. Et af de sværeste lande at arbejde i som fotograf, ifølge min ringe erfaring. Men der var ingen vej udenom, og det kostede mange tilbageholdelser fra politi og militær. For ikke at nævne råben og truen på gaden fra borgere, som i årevis ikke havde måtte eje et kamera selv.

Nogle af mine ”friaftener” på basen i Limité, Kinshasa, blev brugt på at skrive de billeder jeg af den ene eller anden årsag ikke kunne få i kassen. Det blev til fem (undskyld, jeg er af den gamle skole) kopierede ”fotografier” og et der forblev som negativ. De fem blev publiceret i det nu hedengangne magasin ”Kontakt” tilbage i 2005.

Det sjette er nu blevet kopieret og er hermed fremlagt til almindeligt gennemsyn.

PS. Hvis I vil se de første fem billeder findes de her.

Hundemanden

Mobutu Sese Seko vinker farvel fra den ophøjede position i rundkørslen på vej ud af Limité. De lokale beboere siger, at det i virkeligheden er en plastic-kirurgi-opereret statue af Kim-Il-Sung. ”Kim Den Yngre” fandt den på overskudslageret for afdøde far-statuer og sendte den som gave til manden, der ikke lod nogen høne være jomfru.

Og hvis du ikke kender den afdøde præsident Mobutus fulde navn, så er det her: Mobutu Sese Seko Nkuku Ngbendu Wa Za Banga. “Hanen der ikke efterlader nogen høne uberørt”.

Fred være med fjerkræene, de lægger æg nu.

Er det god eller dårlig karma, når Afrikas mest ihærdige anti-kommunist Mobutu ender op som en dårlig udført klon af en af kommunismens allerstørste tyraner. Tanken følger efter os ud af rundkørslen.

Lufthavnsvejen drukner i morgenens os af sort dieselrøg, der uophørligt bliver sendt ud af bilvrag i bevægelse. Fra minibussens ruder skimtes boder, der sælger alting.

De tre Executive Aviations piloter der er med i firmaets minibus har kun kommunikeret på russisk hele vejen ud til N’jili – Kinshasas svar på Kastrup. Tre meget lidt hyggelige mænd med måner på toppen og vodkadunster hængende i tøjet.

Der går en halv time i din lille ventesal, før vi får meddelelsen om, at dagens fly til Bumba er blevet eksproprieret mod betaling af præsident Joseph Kabila. Manden i grå habit, der bibringer den dårlige nyhed, tøver med forklaringen. Men åbenbart skal der flyves våben over østpå, hvor besværlige og voldelige elementer af forskellig observans endnu engang skal forsøges trynet. At det er mod alle aftaler med FN betyder, at en 3. part må stå for transporten. I dette tilfælde Executive Aviation. ”Kom igen i morgen” er den grå mands sidste ord.

Piloterne virker ligeså uvenlige næste morgen, da vi sidder i trafikkøernes udblæsning. Mobutu vinker igen fra toppen af monumentet, der er både højt og grimt i en sær blanding af ægte kitch og uægte ambition. Alt er ved det gamle.

Ude på N’jilis beton står en af Afrikas mest populære maskiner klar til afgang. Antonov 26, modellen der med åben bagklap sluger selv kameler. Denne morgen er vi seks passagerer og en mandlig opvarter i flyets bug, som i dag er stoppet til randen med katolske undervisningsmaterialer. Der er siddepladser langs siden men med så lidt benplads, at det er nemmere at stå op. Sikkerhedsseler er der ingen af.

Bumba dukker op i skovens dybe stille, formoder jeg, ro. De to turboprop motorer har gjort konversation imellem os rejsende besværlig. Dog har en passager råbt om, at han skal hente en mand i Bumba for at eskortere ham tilbage til Kinshasa. Men doktoren er tilbageholdende med yderligere oplysninger.

De ukrainske piloter håndterer flyet, som det er en tank. Men pludselig er der høje træer lige udenfor vinduet. Det tunge bump det giver, da vi rammer landingsbanen, kombineret med motorerne der går i højoktav og får maskinen bremset, lysner humøret.

At flyve i Congo er som at spille Russisk Roulette. Ikke at hver sjette flyver falder ned, men landet har verdensrekord i flystyrt. Så følelsen af at sidde med en ladt revolver for panden er en trofast følgesvend på et russisk bygget fly når du opholder dig i luftrummet over regnskoven. Også i dag.

Vraget stopper, åbner munden og spytter os ud på den hullede asfalt. Et hav af sorte mænd står parat til at få losset maskinen. Piloten kravler ud og begynder at råbe af negrene. Hans motorik er som en karikeret koloniherre, der medvirker i en stumfilm.

Så giv dog manden en flodhestepisk til at håndtere situationen!

Hen over landingsbanen strømmer nu hundredevis af skolebørn i hullede uniformer. Råbende og delvist ude af kontrol fra den ene lærer,der prøver at tøjle dem.

Mens vi nyankomne udfylder formularer og får gransket papirerne med bureaukratisk nidkærhed, fornemmer vi pludselig, at ikke alt er i orden. Der er usandsynligt mange mennesker udenfor lufthavnsbygningen. Luften summer af stemmer - emmer af forventning.

Fra den åbne ankomsthal er der udsigt til flyet, hvor piloten nu er gået i selvsving over de dovne sorte kroppe. Hans arme fagter i luften, men stemmen drukner i lyden fra de to motorers tomgang. Piloterne har travlt med at komme tilbage til civilisationen.

Sikkerheden er i højeste beredskab i lufthavnen. Soldater og politi står på spring i hvert synligt hjørne og er tydeligt påvirket af menneskemængdens tilstedeværelse. Skal de håndtere endnu en demonstration?

Nede ved piloterne er der kaos. Flyet er tømt for Guds Ord, nu skal det fyldes med mere profane virkemidler til hurtig rigdom. Hundredevis af træbure fyldt med regnskovens farver bliver løbet ind i maskinens umættelige mund af svedige daglejere. Papegøjer i hundredevis er på vej til at blive smuglet til koldere klimaer. Førstepiloten har nået et agitationsniveau, som er han med i Keystone Cops.

Ude på gaden er mindst et par tusind mennesker nu samlet. Rygter svirrer som moskitoer i den sene eftermiddagssol. ”Det er en re-inkarnation”. ”Djævelen selv er i byen”. ”Han har forvandlet sig til en hund”.

Et kollektivt råb rejser sig fra struberne. Skolebørn, voksne mennesker, sågar de blinde tiggere er med i koret, da tre personer går mod mængden.

Den forreste mand svinger en solid kæp ned over massen af forsamlet kød, der blokerer vejen. Han deler som en anden Moses menneskehavet, der bølger foran den ventende Antonov. Efter kæppen kommer lægen, som var med på flyturen til Bumba. Doktoren har fat i armen på en høj skikkelse. Hovedet er dækket af en mønstret gul kanga. Stemningen er middelalder. Menneskelig adfærd uden tilsætning af kunstige farvestoffer.

Gruppen på tre bevæger sig målrettet ned mod flyet, da den varme slipstrøm fra de to flymotorer rammer dem.

Det gule bomuldsklæde letter fra hovedet af den høje skikkelse. Et suk dybt fra massens mellemgulv følges af tavshed. Nu høres kun det 20. århundredes maskiner i baggrunden. Billedet står i 2-3 sekunder.

Det er et varulvehoved, der glinser af sved. Rovdyrøjnene flakker rundt uden fokus i havet af kød. Et mareridt ved højlys dag. Alle dine barndoms uhyrer forenet i én skikkelse. Et billede, der for altid vil være kopieret i hjernen til at kalde frem, når virkeligheden bliver banal.

Lægen får smidt kangaen over hundehovedet og sammen entrer de den russiske maskine. Piloten er skræmt. Han haster op i cockpittet og gasser op. Flyet stejler og sejler ind i det meterhøje elefantgræs, der udgør rabatten. Flammer står ud af begge motorer. Bagklappen, der er åben og fyldt med gods, rammer jorden. Ting tilter ud i græsset. Forvirring hersker. Piloten slipper gassen og får trillet tilbage på asfalten. De sidste effekter bliver smidt ind i bugen. Mens klappen lukkes gasser piloten op og letter imod solnedgangen.

En nervøs stemning har lagt sig over forsamlingen. Hundemanden er væk. Måske.

Oprettet 25-3-2012 14:35 · Sidst ændret 26-3-2012 15:25

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Det sjette billede
Poul Madsen: Tak for historien Jørn! Og dejligt at du satte ord på netop dén følelse jeg havde i maven, da jeg selv fløj ind i DRC på et Antonov 24 (med ukrainsk besætning naturligvis), for godt et halvt års tid siden....
26. marts 2012 20:21

Hjemmesider

Christian Brandt

christianbrandt.com

Bobby Anwar

www.411graphics.com

H. C. Børner

Freelance og vikar. Fotograferer ALT - Overalt....

skysite.dk

Jørn Deleuran Frederiksen

Freelance fotograf Midt- og vestjylland.

www.jorndeleuran.dk

Uffe Frandsen

Fotojournalist DJ

www.uffefrandsen.com

Mikkel Kjerri

Http://mikkelkjerri.dk/om/

fotograf.mikkelkjerri.dk

David Bering

FOTOGRAF.

www.davidbering.com

Jørgen Flemming

www.jflemming.dk

Annette Jønsson

www.click-pressebureau.dk

Jacob Nielsen

Løser fotoopgaver både redaktionelle og kommercielle...

www.jacobnielsen.com

Claus Petersen

Reportage til fag-, uge og magasinpresse,...

www.cphotography.com

Michael Koch

www.michaelkoch.dk

Lars Aarø

Fokus kan levere alle former for pressefotos,...

www.fokus-foto.dk

Sisse Dupont

www.sissedupont.dk

Thomas Olsen

www.kunstogfoto.dk
380 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund