To fotografer vandt ved Kravlingfesten
Der var fotografer på podiet både til den journalistiske Kravlingpris og ved uddelingen af Årets Fotokravling.
Kravling 2012 gik nemlig til folkene bag en artikelserie i Jyllands-Posten om de problemer, der er forbundet med identitetstyveri, og hvordan politiet ofte må give op overfor problemet, og efterladende ofrene magtesløst tilbage.
Serien er lavet af seks journaliststuderende og én fotojournaliststuderende: Carthrine Ertmann.
Årets Fotokravling 2012 går til Tobias Selnæs Markussen for en serie kaldet Autopia, der handler om amerikanernes forhold til deres biler.
Fotokomiteen, der bestod af Peter Hove Olesen, Mads Nissen og Stine Bidstrup, skriver i deres begrundelse:
"Med sikre hænder og – ikke mindst – øjne fortæller Tobias en historie, vi måske troede, vi kendte: Amerikanerne er gale med biler. Kombinationen af meget æstetiske billeder og snapshots viser et usædvanligt visuelt overskud, og en fotograf, der er sikker i sin stil. Og kan finde ud af at holde den hele vejen igennem et helstøbt projekt som ‘Autopia’."
'Autopia' var Tobias Selnæs Markussens hovedopgave på Fotojournalistuddannelsen.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat
Ingen debatindlæg fundet!