Alt grej stjålet fra lokalavis
Halsnæs Avis udlover en dusør på 10.000 kr. i håb om at få det stjålne udstyr tilbage.
Halsnæs Avis og netavis er resultatet af tre mediefolks anstrengelser for at skabe deres egen arbejdsplads. Ideen var at forsøge at gå nye veje og skabe sin egen fremtid.
En grafiker og journalist gik for 14. mdr. sammen med pressefotograf Michael M. Jørgensen, men er nu banket tilbage til start.
Natten til torsdag kl. 3.12 havde redaktionen nemlig besøg af ubudne gæster, der stjal avisens computerudstyr samt nogle kameraer og mobiltelefoner.
"Her til aften er det nu lykkedes at få lidt liv i en computer, som tyvene ikke fik med sig, og den bliver nu gennemgået for billeder. En iMac indeholder et kamera, og det er aktiveret døgnet rundt og gemmer filerne inde i dybet. Dette vil nu blive gennemgået for forhåbentligt at fremskaffe billedmateriale af tyvene", skive avisen på sin hjemmeside.
Det stjålne udstyr
- iMac 27" computer, serienr. SW80375FWDB6
- Trådløse apple-tastaturer + tre hvide apple Magic Mouse.
- Apple 27" monitor.
- Asus a52, serienr. B1N0as230009024
- Toshiba 32av733n, serienr. B03G89P09062L
- Toshiba l650d-14r, serienr. SXA575388Q
- Acer 4820t, serienr. LXPSN0222803711D7E25
- Packard Bell, m. alu-front.
- Nokia mobiler c5 og Nokia x3, sølvfarvede.
- To Lumix-kameraer, rød + sort.
Halsnæs avis har udlovet en dusør på 10.000 kr.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat
Ingen debatindlæg fundet!