En fjollet debat
Ole Munk, der er grafisk designer, behandler på sin blog de meget omtalte paprørsbilleder, som han sammenligner med verdens bedste portrætfoto, taget af Lærke Posselt.
"I følge danske eksperter udi pressefotografiet, så er reglerne om, hvad der er 'tilladt' med Photoshop meget strengere internationalt end i Danmark", skriver Ole Munk på sin blog.
Derfor undrer det ham, at Lærke Posselt kan finde to fornemme portrætpriser i udlandet for et billede taget i Gothersgade og som er mørknet helt ned, så kun ansigtet står tilbage.
Når samtidig Thomas Nielsens billeder optaget med et paprør for flashen bliver dømt ude af den danske konkurrence Årets pressefoto.
Men han sætter også spørgsmålstegn ved, om det overhovedet er meningsfuldt at definere manipulerede fotos og at lave en skelnen mellem dem og alle de andre billeder.
"Fotografier er manipulation i sig selv. Når du vælger et fokuserer på en del af det, du ser, og udelukker resten, så manipulerer du", skriver han.
I hans øjne giver det ingen mening at opstille regler.
"Hvorvidt et billede fortæller sandheden eller ej, er delvis et spørgsmål om fotografens ærlighed. Men allermest afhænger det af hans eller hendes evne til at se, hvad der er sandt. Og uanset hvor mange regler, du forsøger at opsætte, så vil du aldrig få held med det", skriver Ole Munk.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat