RSS

'HDR er ikke passende i dokumentarfotografiet'

Citatet stammer fra Sean Elliot, der er formand for de amerikanske presssefotografers organisation, og er hans kommentar til, at Washington Post brugte et HDR-billede i en nyhedsartikel.

HDR er teknikken, hvor man sammensætter et billede af et eller flere billeder taget på forskellige eksponeringer for på den måde at udvide kameraets dynamiske område.

I midten af januar bragte Washington Post et billede af en bro i nærheden af lufthavnen. Anledningen var 30-årsdagen for et flystyrt, hvor et jetfly ramte broen. 80 personer blev dræbt, heraf fire, der befandt sig på broen.

Avisen lagde ikke skjul på, at der var tale om et HDR-billede. Det fremgik således af billedteksten, at billedet var sammensat af flere billeder. Fotografen Bill O'Leary brugte i alt fire billeder taget med forskellig eksponering til bro-billedet.

Men spørger man Sean Elliot, der er formand for NPPA, så er brugen af HDR en overtrædelse af organisationens etiske regelsæt.

"HDR er ikke anderledes en enhver anden form for digital manipulation", siger han til poynter.org.

"Ved at bruge HDR har Washington Post kombineret forskellige øjeblikke og på den måde skabt et billede, der ikke eksisterer", tilføjer han.

Han peger på flyet, der ses i øverste venstre hjørne. Det var ikke til stede i tre af de billeder, som blev brugt til HDR-billedet.

Avisens fotochef, Michel du Cille, ser ikke noget problem i at anvende HDR-billeder i avisen og på nettet.

"Jeg ønsker, at vores fotografer eksperimenterer med mange ting, ikke kun teknologier", siger han.

Han tror, at HDR om ti år vil være bygget ind i kameraerne, og ingen vil lægge særlig mærke til HDR-billeder.

NPPA's formand får heller ikke opbakning fra John Omvik, der repræsenter et firma, der laver HDR-software. Han mener, at et HDR-billede er langt tættere på virkeligheden end et billede taget med traditionel teknik.

"Der er intet eksisterende kamera, digitalt eller filmbaseret, der præcist kan reproducere, hvad det synssansen kan opfange og fortolke i real-time. Mens moderne digitalkameraer kan indfange et større dynamikområde end nogen farvediasfilm nogensinde kunne, så kan det stadig ikke matche det menneskelige øje", siger han i en erklæring.

Faktisk tog Bill O'Leary også andre billleder af broen, hvor han ikke gjorde brug af HDR-teknikken. F.eks. et billede fra den anden side, hvor solnedgangen oplyste broen.

"Men det var ikke nær så kraftfuldt som HDR-billedet", siger fotochefen.

Det er ikke første gang, at Washington Post bruger HDR-billeder på forsiden af avisen. I descember bragte man et billede, der skulle illustrere vintersolhverv.

Oprettet 4-2-2012 22:36 · Sidst ændret 4-2-2012 22:48

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Ingen debatindlæg fundet!

Hjemmesider

Mette Krull More

www.krullfoto.dk

Mathilde Bech

Fotojournalist og fast gæstelærer på Danmarks...

www.mathildebech.dk

Trondur Høgnason Dalsgard

www.dalsgard.com

Annette Jønsson

www.click-pressebureau.dk

Lene Esthave

Fotojournalist i Sønderjylland. Portræt -...

www.leneesthave.dk

Nicolai Brix

www.WeLoveStories.dk

Magnus Holm

Fotojournaliststuderende fra 1. februar 2010.

www.magnusholm.com

Simon Jeppesen

Portræt, reportage, optræden. I billeder såvel...

www.jeppezen.dk

Jesper Balleby

Balleby Fotografi

www.balleby.com

Holger Bundgaard

www.holgerbundgaard.dk

Jacob Ljørring

Ugeblade, årsberetninger, annonce, pressebilleder,...

www.godebilleder.dk

Benjamin Kürstein

benjaminkurstein.com

Lars Andreasen

www.lars-e.dk

Henrik Bjerregrav

Reportagefoto til fagblade og magasiner. Sportsfoto...

www.bjerregrav.dk

Michael Daugaard

Reportage. Portræt. Udland

www.michaeldaugaard.dk
380 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund