Stem på 'Mit sjoveste billede'
Traditionen tro får brugerne af denne hjemmeside mulighed for at vælge det sjoveste billede i den uofficielle Årets Pressefoto-kategori med humor som tema.
111 fotografer har blandt deres indsendte billeder udpeget det billede, som de selv mener er deres sjoveste. Om du også synes, der er noget at grine af, vil tiden så vise.
I hvert fald får du mulighed for sammen med de øvrige brugere af Pressefotografforbundets hjemmeside at kåre det sjoveste billede blandt de 111 fotos.
- Vælg 'Mit sjoveste billede'
Det foregår ved, at du gennemser alle 111 billeder og undervejs udvælger et eller flere billeder, som du mener kan komme i betragtning. Til sidst vælger du det billede blandt de udvalgte, som du synes fortjener prisen.
I år foregår konkurrencen dog lidt anderledes, idet vi halvvejs i afstemningen udvælger de fem billeder, der har fået flest stemmer. Derefter stemmes der påny om de fem billeder.
Sidste frist for at deltage i nomineringen er onsdag den 15. februar 2012 kl. 22.00.
Hvis du deltager i den første del af afstemningen, så deltager du selv i en konkurrence om at vinde en fotobog fra Forlaget Ajour.
Fotografen bag det sjoveste billede får traditionen tro en flaske whiskey sponseret af Nikon. Flasken overrækkes ved middagen i forbindelse med åbningen af Årets Pressefoto.
- Vælg 'Mit sjoveste billede'
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.



Debat