Login · Glemt adgangskode?

Ret profil

Opret ny bruger · Sitemap

Manipulation er...

"Jeg har stor respekt for jeres arbejde og for, hvordan I gør Årets Pressefoto til et flagskib for vores fag. Men i sagen med Thomas Nielsens fotografier har I, efter min mening, begået en kæmpe fejl", skriver Søren Pagter fra fotojournalistuddannelsen i en kommentar til Udstillingsudvalget bag Årets Pressefoto.

Af

På de grå gange på Journalisthøjskolen i Århus hænger fotografierne fra de seneste års udgaver af Årets Pressefoto.

Her er nyhedsbilleder, hvor øjeblikket er vigtigere end det visuelle udtryk.

Her er sportsøjeblikke, som det menneskelige øje ikke kan nå at se og her er reportager med stærke personlige fortolkninger.

Alt sammen til inspiration for de mere en 1000 studerende, der har deres daglige gang på skolen.

I dag bemærkede jeg Casper Balslevs foto: Savanne, Nordjylland, som var med på Årets Pressefoto i 2009/10. Fotografiet er meget kontrastrigt. Så meget, at græsset er helt sort. Dyrefigurerne på ”savannen” nærmest lyser op med en voldsom himmel som baggrund.

Er det et objektivt billede af, hvad der foregik foran kameraet i eksponeringsøjeblikket? Nej, absolut ikke.

Er det et subjektivt, troværdigt og tankevækkende fotografi? Ja, helt sikkert.

Kære PF bestyrelse og udstillingsudvalg. Jeg har stor respekt for jeres arbejde og for, hvordan I gør Årets Pressefoto til et flagskib for vores fag. Men i sagen med Thomas Nielsens fotografier har I, efter min mening, begået en kæmpe fejl.

Argumentet, at fotografier skal være objektive i forhold til, hvad der foregik foran kameraet i eksponeringsøjeblikket, holder ikke. I så fald ville jeg kunne dømme mange af dette og tidligere års fotografier ude. Akkurat som mange af vores kollegaer allerede har påpeget.

Vi er ALDRIG objektive i forhold til, hvad der foregår foran os. Vi udvælger øjeblikke, og vi beskærer.

Teknisk kan vi vælge at fotografere på film og få et bestemt udtryk. Vi kan sætte en flash på kameraret og oplyse ting, som henlå i mørke. Med de nyeste versioner af digitale kameraer kan vi nærmest fotografere i mørke. Og så videre.

I den efterfølgende billedbehandling kan vi vælge at skabe kontrast og mættede farver eller, vi kan scanne filmen, så der stort set ingen farver er tilbage. Uanset hvor lidt eller hvor meget vi bruger disse værktøjer, er vi aldrig objektive i forhold til virkeligheden foran os. Det kan vi kalde for visuelt sprog og æstetik.

"Det er en smagssag", udtaler Lars Lindskov. Netop! Hvad kan man lide? Hvad passer til historien og dens vinkel?

Men, det er ikke det samme som troværdighed og manipulation. Manipulation er

• når fotografen iscenesætter eller arrangerer, men foregiver, at det er et reportagefotografi.
• når fotografen tilføjer eller fjerner noget i fotografierne, og igen foregiver, at sådan så der ud.
• når konteksten til fotografiet ikke er sand.

Det er ikke manipulation, når vi beskærer eller ved hjælp af belysning og billedbehandling gør noget usynligt for beskueren. Forskellen er simpel: Beskueren ved godt, at der foregår noget udenfor billedrammen. Ligesom beskueren godt ved, at der gemmer sig noget inde i mørket eller i det udbrændte vindue. Men beskueren kan ikke gennemskue, hvis en ting er tilføjet eller fjernet fra et ellers tydeligt motiv.

Thomas Nielsens fotografier er udtryk for et bevidst visuelt sprog. Der er ikke manipuleret med øjeblikkene, og der er ikke tilføjet eller fjernet genstande. Altså, de er troværdige.

Jeg synes, det ville klæde udstillingsudvalget at give Thomas Nielsen en undskyldning og en flaske whisky.

PS. Sad lige og læste i Pressefotografforbundets meget flotte jubilæumsbog. På side 332, i kapitlet om månedsbladet Press, er der et eksempel fra Morten Bo’s historie Kalkværket. Himlen er lukket ned, så den fremstår helt sort. Det var i 1972 – lavet i mørkekammeret, uden flash.