RSS

Her er en mand…

En kollega lånte for noget tid siden min røgmaskine til et portræt, hun ville lave. Maskinen er et levn fra mine amatør mobildisko-dage. Min tanke var, at jeg en dag ville lave et fedt portræt med den. Nu har den stået ubrugt i flere år, så det gjorde mig ikke noget, at hun lånte den nogle uger.

Et af mine forsøg på et koreograferet portræt. Foto: Ilan Brender Foto: Ilan Brender
ForstørEt af mine forsøg på et koreograferet portræt. Foto: Ilan Brender

Episoden satte nogle tanker i gang hos mig. Hvorfor har jeg aldrig fået lavet det fancy portræt med røg? Portrætter fylder en stor del af mit arbejde, så der har været rigeligt med muligheder. Men min portrætstil har altid mere eller mindre bevidst været meget simpel.

Jeg fandt engang et citat fra modefotograf Mike Dowson, som sagde:

”A Photograph that is meticulously contrived to the point of obsession, painstakingly set up, is a portrait more about the photographer than the model."

Jeg vidste det ikke, før jeg faldt over dette citat, men jeg lever nok efter den samme devise. Mike Dowsons modeller er selvsagt lidt mere afklædte end mine egne oftest er, men tanken er den samme – mere ærlige billeder igennem mindre udstyr, rekvisitter og drejebøger.

Et portræt skal, I mine øjne, først og fremmest handle om personen på billedet. Når rekvisitposen kommer frem, så mister personen styrke i billedet og bliver i værste fald en gøgler – ‘Her er en mand, som har det sådan her’, eller ‘her er en mand, som står ude i en sø med en fluesmækker og bowlerhat’.

Vi har før haft debatten her i PF og i Journalisten, senest med Martin Bubandts billeder i Journalisten 10 fra i år om terrorfrygt blandt JP/Politikens hus’ medarbejdere. Jeg har altid lidt svært ved at finde ud af, hvad jeg mener om de nøje opstillede og koreograferede billeder, som jeg ofte synes er vildt flotte, men på den anden side også lægger et lag af noget forstyrrende oven på, så den portrætterede bliver sværere at se.

Dette er ikke en anmeldelse af Martin Bubandts billeder, men jeg synes, hans resultat er vellykket det meste af vejen. Bubandt formår at balancere personens udtryk med hans egen brug af rekvisitter som fortolkning af emnet.

Ud over at sætte mig lidt ind i, hvem jeg skal portrættere, så gør jeg oftest ikke de store forberedelser på forhånd. Overraskelsen ved at møde en person for første gang er spænding nok til at jeg holder mig på tæerne. Sådan arbejder jeg bedst. Nogle gange bliver det noget hø, men oftest fungerer det, for mig.

Jeg kan ikke se mig helt fri for at have forsøgt mig ud i at lave flotte magasinbilleder, slæbt udstyr og udtænkt idéer – med større eller mindre held. Jeg kommer jo nok også til at snige en rekvisit ind en gang imellem i fremtiden, når der går panik i mig. Men jeg vil helst bare lære et nyt menneske at kende og vise andre, hvem han er - uden filter.

Jeg vil ikke vælge side og sige, at sådan skal det være, for jeg synes der skal være plads til en masse forskellige stilarter og fremgangsmåder. Det er trods alt det, der gør vores fag spændende og resultaterne overraskende. Personligt er jeg blevet bevidst om, hvordan min metode fremstiller modellen; eller hvordan den overskygger.

Uanset om man vælger et pompøst setup med seks lamper, medbragt bjørneskind, kunstig regn og røg, eller om man bare gør det helt simpelt, så vil jeg blot opfordre til, at man holder fast i, at det er et portræt af et menneske, hvis personlighed bør komme i første række.

Jeg holder fast i min røgmaskine lidt endnu, hvis jeg en dag skal lave et portræt af en brandmand.

Oprettet 6-11-2011 12:21 · Sidst ændret 6-11-2011 13:10

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Ingen debatindlæg fundet!

Hjemmesider

Ilan Brender

Ilan Brender er fotojournalist og arbejder...

www.ilanbrender.dk

Jonas Vandall

Dansk fotojournalist bosiddende i Chicago...

www.jonasvandall.dk

Thomas Tolstrup

Portrætter, Sport, Illustrationer,.

www.thomastolstrup.com

Lars Holm

www.larsholm.dk

Jesper Ludvigsen

www.jesperludvigsen.dk

Rumle Tornhøj Skafte

Personlig hjemmeside

www.rumleskafte.com

Mikkel Østergaard

Fotojournalist

www.mikkelostergaard.dk

Christer Holte

Presse, reportage, mennesker og miljø. Jeg...

www.christerholte.dk

Birgitte Rødkær

Digatale billeder, stort billedarkiv.

www.rodkar.dk

Kristian Djurhuus

Reportage, nyhed, portræt, dokumentarfilm,...

www.kristiandjurhuus.com

Joachim Rode

Fotografier fra hele verden. Popstjerner,...

www.rodephoto.dk

Ann Malmgren

www.annmalmgren.dk

Sofia Busk

www.sofiabusk.com

Klaus Møller

Kongelig Hoffotograf

www.royal-photo.dk

Anders Brohus

www.andersbrohus.com
381 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund