Fotografer overtrådte retsplejeloven
Hjemmesiden Journalistikpolitiet langer ud efter mediernes dækning af Amagermandens retssag.
Journalistikpolitiet, der drives af journaliststuderende Jacob Andresen, holder øje med dansk journalistik. Indlæggene på siden er ment som en venlig påmindelse om at huske idealerne, reglerne om god presseskik og ikke mindst lovgivningen.
I et indlæg på hjemmesiden er han efter de pressefolk, der filmede og fotograferede den såkaldte Amagermand, da han ankom til retten.
"De fotografer, som tog billeder af den tiltalte, overtrådte retsplejeloven, da der ikke var givet samtykke fra ham. En række medier har overtrådt samme lov ved at offentliggøre billederne. Amagermandens forsvarer, Jakob Lund Poulsen, oplyste under retsmødet i dag, at hans klient ikke har givet samtykke til fotograferingen", skriver Jacob Andresen på hjemmesiden.
Billederne er blevet vist på eb.dk, DR Update, dr.dk/nyheder og avisen.dk, men er senere blevet fjernet på de to førstnævnte medier.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat