RSS

Photoshoppede plakater

Lars Bech fra Das Büro har i et af sine sjældne blog-indlæg på journalisten.dk kigget nærmere på de valgplakater, der i øjeblikket pryder landets lygtepæle.

Ved sidste valg fik daværende socialminister Karen Jespersen gevaldigt ørerne i maskinen, da det kom frem, at hendes kontrafej på Venstres valgplakater var photoshopmanipuleret i en sådan grad, at hun så 20-30 år yngre ud.

Partiet Venstre havde ved samme valg også sørget for, at samtlige af partiets kandidater havde kridhvide tænder - på plakaterne altså.

Photoshop igen-igen

Noget tyder på, at programmet Photoshop også ved dette års valgkamp har været anvendt flittigt. Det konkluderer fotografen Lars Bech fra Das Büro i et blogindlæg på Journalisten.dk.

"Alle vil fremstå troværdige, men aldrig har der været så mange manipulationer. Nogle partier har konsekvent overskredet alle grænser for billedmæssige udtryk, der hidtil er set. Aldrig er der hevet så meget i Photoshop. I de mest groteske eksempler ligner politikerne en mellemting mellem Sidney Lee og Anni Fønsby", skriver han indigneret.

"Med det, man må døbe en Photoshop Foundation, er de smurt med et lag bruncreme fra pande til hage. Øjnene er renset til det unaturlige, og tager man den virkelige politiker og stiller op ved siden af plakaten, vil der være en fare for, at små børn begynder at græde. Det ligner noget, der er blevet kasseret til Euromans forside", fortsætter han.

Som et eksempel fremhæver han Socialdemokraternes plakater, hvor alle kandidater har den samme hudtone, hvad enten det drejer sig om "en 112 kg tung jyde eller en bleg københavner". Det samme gør sig gældende for SF.

Venstre har også gjort ivrigt brug af Photoshop ved ensartede hudtoner og fremhævede øjne.

Personligt udtryk

Lars Bech citerer reklamemanden Frederik Preisler for, at der er for mange inde over, når billederne skal vælges ud. Og man starter med at fravælge det personlige udtryk.

En undtagelse er en plakat med Johanne Schmidt-Nielsen fra Enhedslisten:

"Den plakat jeg synes er bedst er måske ikke den æstetisk flotteste. Den har grimt design, og fotoet er ikke toplækkert, men den har personlighed", siger Frederik Preisler.

Lars Bech har også talt med Gunner Byskov fra Medieskolerne i Viborg, der har svært ved at se problemet:

"Det er jo reklamefotos. Personlig branding. Sådan skal man se på det. De er optimerede, ikke manipulerede", siger han.

Hovedet på hovedet

Billedkunstneren Peder Stougaard, der er museumsleder på Danmarks Plakatmuseum, er ikke imponeret over dette års valgplakater, som kalder kedelige og uden humor.

"I gamle dage bad man plakatkunstnere lave plakaterne. Der havde de et budskab. I dag er der et billede, oven i købet manipuleret. Man har prøvet på at forskønne ansigtet. Fjerne knaster og bumser. Det er jo falsk varebetegnelse", siger Peder Stougaard.

Han fremhæver dog en enkelt plakat: "Der er én plakat i Århus, der skiller sig ud. Det er en Venstre-mand, der hænger på hovedet, med teksten retvendt. Det er sgu en, man husker", siger han.

Problemet er bare, at kandidaten på plakaten ikke er fra Venstre, mens fra Dansk Folkeparti og ideen iøvrigt har været brugt før. Ved byrådsvalget i 2009 benyttede Anders Samuelsen fra Liberal Alliance sig af samme metode - med succes.

Plakatrundfart

At skrive artikler om valgplakater er iøvrigt heller ikke særlig originalt. Det indgår i avisernes standardpensum op til et valg på linje med artiklerne om de folketingsmedlemmer, vi siger farvel til efter valget, samt modeskribenternes artikler om (især de kvindelige) kandidaters tøjvalg.

Således har Information været på plakatrundfart med kunstneren Husk Mit Navn og B.T. har været rundt i byen med kommunikationsekspert Rasmus Jønsson.

Ved kommunalvalget i 2009 forsøgte den radikale kandidat Søren Højlund Carlsen at sparke en debat i gang om fremtidens valgplakater via en fotokonkurrence. Men det blev vist ikke den store succes.

Måske er det slet ikke nødvendigt med nytænkning på området? Eksperter mener i hvert fald, at valgplakater er et effektivt kommunikationsmiddel, måske ikke i forhold til at flytte stemmer mellem blokkene, men i forhold til kampen om de personlige stemmer.

Oprettet 2-9-2011 17:44 · Sidst ændret 4-9-2011 13:17

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Photoshoppede plakater
Christen Hansen: Vogue.de har en billedserie der viser nogle modeller før og efter at sminkøren og Photoshop har været i sving, http://www.vogue.de/people-parties/models/models-ungeschminkt2 mvh. Christen Hansen.
4. september 2011 19:44
Photoshoppede plakater
Jens Tønnesen: Bloggeren Thomas Christensen gennemgår på sin blog udvalgte valgkampsportrætter: * Helle Thorning-Schmidt: https://plus.google.com/110896920126624712024/posts/QWfA7ukB3qP * Margrethe Vestager: https://plus.google.com/110896920126624712024/posts/RwUf4CPLynC...
4. september 2011 07:56

Hjemmesider

Claus Hansen

Reportage, portræt, feature, luftfoto. Dia-fremkaldelse...

www.hansenfoto.dk

Jeppe Carlsen

Freelancefotograf

www.jeppecarlsen.com

Thorkild Amdi Christensen

Fotograf

www.thorkildchristensen.dk

Birger Vogelius

Reportage, portræt, feature, sport, bryllup...

www.pressefotograf.dk

Nana Reimers

Portræt, reportage, illustration

www.nanareimers.dk

Jonas Skovbjerg Fogh

www.jonasfogh.dk

Michael Svenningsen

www.michaelsvenningsen.com

Jacob Nielsen

Løser fotoopgaver både redaktionelle og kommercielle...

www.jacobnielsen.com

Mads Greve

Reportage, portræt og fotoessays

www.madsgreve.dk

Rumle Tornhøj Skafte

Personlig hjemmeside

www.rumleskafte.com

Casper Balslev Sørensen

www.casperbalslev.com

Michael Lange

Portræt, reportage, rejser og hverdagsliv

www.langefoto.dk

Vibeke Toft

www.vibeketoft.dk

Søren Madsen

www.tranemarke.dk

Christian Liliendahl

Er optaget på Fotojournalistlinjen med start...

www.liliendahlphoto.dk
381 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund