Find dine stjålne billeder i Google
Googles image-funktion har mange fotografer et noget anstrengt forhold til. Men nu kan den faktisk bruges til at finde dine stjålne billeder.
Vi har tidligere her på sitet omtalt website Tin-eye, hvor man kan søge i en database efter billeder, der ligner hinanden. Funktionen er anvendelig, hvis man vil finde websites, der har brugt et af ens billeder uden tilladelse.
Men forudsætningen for at finde ens billede er, at Tin-eye på forhånd skal have lagret det i databasen. Databasen bag sitet er hastigt voksende, men når trods alt ikke Googles image-search til sokkeholderne.
I al ubemærkethed har Google image-search indført en ny funktion, der ligesom Tin-Eye sætter dig i stand til at søge på billeder.
Du kan enten indtaste eller indkopiere et URL-adressen på billede eller du kan uploade det fra din egen computer. Eller du kan simpelt drag- og droppe et billede fra ét browservindue til et andet.
Fluks søger Google databasen igennem, finder links til, hvor billedet er brugt og kommer sågar også med forslag til billeder, der ligner.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat