Udlover dusør for Mary-billede
Ekstra Bladet vil betale 5.000 kr. til den læser, der først indsender det bedste billede af Kronprinsesse Mary på vej til hospitalet for at føde.
"Vi udlover denne dusør, fordi hele Danmark i øjeblikket er spændte på, hvornår Mary føder. Og når hun føder, vil vi være de første til at have billeder af det", fortæller Ekstra Bladets fotochef, Claus Lunde.
Det skal dog fremgå af billedet, at det er Kronprinsessen, som er på vej ind i eller til hospitalet for at føde.
Ifølge hoffet har kronprinsessen termin i midten af januar og det er Rigshospitalet på Østerbro i København, der lægger fødestue til. Det skriver ekstrabladet.dk.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat
Ingen debatindlæg fundet!