Hold øje med bolden
Daily Mail-fotografen Mark Pain var lige så heldig, som Tiger Woods var uheldig ved dette års Ryder Cup.
Tiger Woods missede nemlig et vigtigt slag ved 18. hul og sendte i stedet golfkuglen direkte mod fotografen Mark Pains kamera. Men fotografen var hurtig nok til at trykke af på det rigtige tidspunkt.
Resultatet blev et foto af den forbavsede Tiger Woods omringet af tilskuere og en uskarp hvid kugle i midten af billedet. Splitsekundet senere ramte kuglen fotografens Nikon D3S, der kun var en måned gammelt.
Mark Pain understreger, at det ikke var fordi, han havde stillet sig et forkert sted. Hans position sammen med andre fotografer var accepteret af Tiger Woods caddie, Steve Williams, der normalt er meget striks med fotografernes placering.
Normalt ryger kuglen jo også hen over fotografernes hoveder og det ligner slet ikke Tiger Woods at kikse sådan et slag, fortæller fotografen, der en erfaren golf-fotograf.
I videoen nedenfor forklarer han hændelsesforløbet:
Det kan iøvrigt oplyses, at Mark Pain tog billedet med en 24-70mm på 1/1000 sekund.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat