Brian Karmark ny fotochef på JP
Fynske Mediers unge fotochef får nyt job.
Fotochef Brian Karmark, Fynske Medier, afløser Jens-Kristian Søgaard som fotochef på Morgenavisen Jyllands-Posten. Det har kollegerne på Fynske Medier, udgiver og driver bl.a Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og fyens.dk, netop fået at vide.
I første omgang skal den 39-årige fynske fotochef fungere som projektleder på Jyllands-Posten fra 1. november.
Efter syv måneder overtager Brian Karmark posten som Jyllands-Postens fotochef, når den nuværende chef, Jens-Kristian Søgaard, går på efterløn.
Brian Karmark, der er uddannet billedjournalist fra DjH, har i flere år været fast gæst på PF-konferencen, hvor han sammen med en lille håndfuld chef-kolleger har giver konferencedeltagerne kritik på deres medbragte billedmapper.
Forrige år var han desuden dommer i Årets Pressefoto.
Skriv en kommentar til denne artikel
For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.


Debat