100 år
Del med andreRSS
Fotobog:

Kessler

I næste uge udkommer pressefotograf Thomas Sjørups bog om bokseren Mikkel Kessler. Den er resultatet af seks års arbejde, hvor han har fulgt bokseren tæt.

Forsiden af bogen om Mikkel Kessler. Foto: Thomas Sjørup
ForstørForsiden af bogen om Mikkel Kessler. Foto: Thomas Sjørup

Til daglig arbejder Thomas Sjørup på Ekstra Bladet, hvor historier om boksning og boksere er godt stof på sportssiderne. Men det irriterede fotografen, at der ikke var plads til alle hans gode fotos i avisen.

"Jeg har fotograferet Mikkel Kessler gennem de sidste 6 år for avisen og i den tid har jeg opbygget et tillidsforhold mellem Mikkel og jeg. Men der var for mange gode billeder, der ikke var plads til i
Avisen, så for to år siden spurgte jeg Mikkels manager, Simon Lundt, om vi ikke skulle lave en bog", fortæller han.

Det synes manageren var en god idé, mens Mikkel Kessler havde lidt betænkeligheder:

Skeptisk Kessler

"Han var dog skeptisk i starten over, at han nu skulle have mig rendende i røven af ham, som han sagde, men det har fungeret rigtig godt", siger han.

Den største udfordring var, at bokseren ikke bor i Danmark, men i Monaco og desuden rejser en del. Det har betydet, at det har været svært at komme tæt på den private del af bokserens liv, da han jo tit blot bor på hotel i Tyskland eller i Danmark, når han ikke er i Monaco.

Thomas Sjørup fortæller, at Mikkel Kessler har været meget positiv over for billederne, men der har været tilfælde, hvor han har vrisset 'det skal du s'gu ikke tage billeder af' til ham.

"Men ret hurtigt fik jeg forklaret ham, at der ikke var nogen billeder, der ikke kunne tages, men at det godt kunne være, at der var billeder, der ikke skulle offentliggøres. Det fik ham dog ikke til at holde op med at brokke sig", siger han.

Der er dog ikke et eneste af Thomas Sjørups billeder, som Mikkel Kessler ikke ville have i bogen.

"Boksning er en rå og barsk verden, men bokserne er jo i virkeligheden bare en flok drenge, der leger slåskamp", siger Thomas Sjørup.

Udvælgelse på stuegulvet

Der var et kæmpe arbejde at vælge billederne ud. Thomas Sjørup printede billederne ud i 9x13 og lagde dem på stuegulvet.

"Det var totalt uoverskueligt, så jeg fik min gode kollega, Thomas Lekfeldt, til at hjælpe", siger Thomas Sjørup.

Hans foretrukne Mikkel Kessler-foto forestiller bokseren i omklædningsrummet efter en kamp i Oakland, hvor han har tabt til André Ward. Mikkel Kessler ligger på et bord midt i lokalet og bliver syet af en læge.

Ikke kun fotos

Bogen, der udkommer på Ekstra Bladets forlag den 15. september, er ikke en ren fotobog, som det oprindelig var planlagt. Forlaget krævede noget tekst, så journalisten Michael Enggaard fra Jyllands-Posten blev koblet på projektet.

"Han er en fremragende journalist, der skriver meget levende og som jeg altid har haft et rigtig godt forhold til", siger Thomas Sjørup. Det var ham og Mikkel Kessler i fællesskab, der valgte journalisten til opgaven.

Desværre har Mikkel Kessler midlertidigt afbrudt karrieren på grund af en øjenskade. Det betyder, at han ikke komme til at bokse den Super Six-kamp i Herning, der var planlagt til den 25. september. Men det betyder ikke noget for bogen.

"Vi har lavet en historie om en bokser og et menneske og den er ikke blevet ringere af, at han ikke længere er med i Super Six. Han er stadig bokser og menneske", siger Thomas Sjørup.

Kessler
Af Thomas Sjørup og Michael Enggaard
Ekstra Bladets Forlag
214 s., vejl. udsalgspris 300 kr.

Udvælgelsen foregik på stuegulvet. Foto: Thomas Sjørup
Udvælgelsen foregik på stuegulvet. Foto: Thomas Sjørup
Oprettet 6-9-2010 17:55

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Fotobog: Kessler
Birger Vogelius: Godt gået Sjø - boksningen har jo altid ligget dit hjerte nær. Glæder mig til at se og læse din bog. Tillykke med titlen som udgiver.
7. september 2010 08:28

Hjemmesider

Poul Madsen

Flashløsninger, dokumentarfilm, stillbilleder,...

www.bombayfc.com

Jesper Voldgaard

Freelancefotograf midt- og nordjylland

www.voldgaard.dk

Anders Bach

Portrætter, reportage, reklame, virksomheder....

www.andersbach.dk

Thomas Arnbo

Fotograf ved Frederiksborg Amts Avis / Sjællandske...

www.arnbo.dk

Christoffer Regild

Reportage, dokumentar, illustration og fotobøger

www.regild.dk

Mathilde Bech

www.mathildebech.dk

Vibeke Toft

www.vibeketoft.dk

Laura Ragnhof

www.lauraragnhof.dk

Thomas Sjørup

www.sjoerup.com

Niels Hougaard

Ret høj Fotojournalist.

foto.jp.dk

Ann Malmgren

www.annmalmgren.dk

Søren Holm

Reportage, Børn & unge, portræt, PR

www.chili.dk

Anders Debel Hansen

www.andersdebel.com

Casper Balslev Sørensen

www.casperbalslev.com

Andreas Bang Kirkegaard

FOTOGRAF

www.andreas-bang.com
363 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund