RSS
Mindeord:

Jens Bygholm

"Vi var rødhårede. Vi var selvlærte. Vi var tyre af stjernetegn og vi så rødt. Nu er vi ikke mere. Jens Bygholm er død". Sådan indleder fotografen Jørn Stjerneklar i sit mindeord om vennen Jens Bygholm, der døde forleden.

Jens Bygholm i 1981. Foto: Jørn Stjerneklar
ForstørJens Bygholm i 1981. Foto: Jørn Stjerneklar

I dag gik jeg mine arkiver igennem for at finde billeder af Jens. Vi var venner siden 1981. Det et kun lykkedes mig at finde 12 gode billeder. Han hadede, som de fleste af os fotografer, af få taget billeder af sig selv.

Jeg fæster mig ved hans skæve smil: I en flyver på vej til en fest på Ærø. Nøgen op ad vandet samme sted. Og senere til min kærestes 30-års fødselsdag. En kæreste, som Jens førte til mig – og som jeg er gift med i dag.

Jens Bygholm i en flyver på vej til Ærø i 1985. Foto: Jørn Stjerneklar
Jens Bygholm i en flyver på vej til Ærø i 1985. Foto: Jørn Stjerneklar

Men hvad jeg ikke har på film, det har jeg på mit personlige flash card. Og det viser altid hans smil, som på få sekunder kunne varme en banegårdshal op på en kold vinterdag.

Fra sin barndom hed hans Jens Dyt – fordi børnene på vejen syntes, at han var lidt skør. Det var han ikke. Men han var rødhåret, vild og anderledes.

Jens lærte mig kunsten aldrig at springe over, hvor gærdet er lavest.

Da Jens og jeg i 1986 besluttede os for at starte Verdensbilleder sammen med fotograf Ann Malmgren og grafiker Gitte Blå, overtog vi et råt loftslokale på Klostertorv i hjertet af Århus. Jens var som tømrer og arkitekt manden, der ledede det store byggearbejde.

Jens Bygholm på kontoret hos Verdensbilleder. Foto: Jørn Stjerneklar
Jens Bygholm på kontoret hos Verdensbilleder. Foto: Jørn Stjerneklar

Da vi var færdige, havde jeg fået et meget tæt forhold til sømpistoler, gipsvægge og kunsten at få et gulv i vater. Sammen lavede vi en arbejdsplads med biograf med flydende gulv, lædersofa, kæmpe mørkekammer, studie og soveplads.

Imens vi knoklede, lærte Jens mig kunsten at sælge sig selv.

Som nystartet freelancer i 1983 havde jeg svært ved at kræve en ordentlig pris for mine billeder. Med Jens på Verdensbilleder løste problemet sig. Han var med sit brede århusianske (smil) en mand, der altid kunne overbevise selv de mest højrøvede københavnere om vores værd. Fordi de altid undervurderede ham. Jeg skulle bare holde munden lukket, så fik vi den pris, der skulle til.

Engang stillede vi til et morgenmøde på et meget fint firma i Amaliegade i København. Jens havde i tasken franskbrød med birkes, smør og mørk pålægschokolade fra Galle og Jessen. Og smækkede det på bordet. Det var så typisk Jens. Og jeg kan stadig smile bredt over direktørens ansigt, da vi bød på chokolademadder.

Jens Bygholm på vej op af vandet ved Ærø i 1985. Foto: Jørn Stjerneklar
Jens Bygholm på vej op af vandet ved Ærø i 1985. Foto: Jørn Stjerneklar

At starte Verdensbilleder med Jens kostede os begge på hjemmefronten. Vi arbejdede mindst 80 timer om ugen for at få tingene til at køre. Men når vi satte os ned efter endt arbejdsdag, tæt ved midnat, og Jens Dyt smækkede benene op på mødebordet og tændte dagens første Queens, der altid blev røget med en sjælden nydelse, og havde et godt glas single malt whisky inden for rækkevidde, så var vi nærmest lykkelige.

Vi behøvede ikke at sige ord. Vi var som et gammelt ægtepar.

Hverken Jens eller jeg var/er de store talenter som fotografer. Men sammen kunne vi noget helt specielt og var de bedste i Danmark til lige netop den del af fotografi, som det var at lave lyd/diasshow. Og det var fordi, at Jens havde en sans for de rene linjer.

Når den arkitektoniske side af ham blev overført til diapositivfilm, kom der nogle forrygende billeder ud af det. Billeder, som var uovertrufne til overblændinger. Han kunne skyde billeder med sin 200 mm, hvor selv det grimme blev smukt.

Og så havde Jens lyd. Han kastede al sit hjerte ind i arbejdet med stereo-Nagraen og vores Brüel og Kjær mikrofoner. Hans tålmodighed til at få et vandryp til at lyde krystalklart i stereo var et udtryk for hans glæde ved detaljen. Han fandt en oversvømmet kælder. Klokken fire om natten kørte vi ud og lavede lyden, da Århus var stille. Og han optog den rene lyd. Intet snyd. Jens var perfektionist.

Jens lærte mig også at være fanden-i-voldsk. Han var aldrig bange for at sige ja til en opgave, som vi på forhånd vidste, at vi ikke havde formatet til at løse. For det var for Jens jo bare et spørgsmål om at lære sig tingene undervejs.

Og vi lærte det.

Jens Bygholm til 30 års fødselsdag i 1993. Foto: Jørn Stjerneklar
Jens Bygholm til 30 års fødselsdag i 1993. Foto: Jørn Stjerneklar

Da vi lavede vores hidtil største produktion, et ni-projekters show til Brandts Klædefabrik i 1983/84, havde ingen af os før prøvet at splitte et dias i tre. Vi anede ikke en skid.

Men da vi afleverede showet i Odense - med borgmester og pressen tilstede - fungerede alting perfekt, takket været Jens’s lange nætter i kælderrummet under hans lejlighed i Lollandsgade.

Her sad han og fik styr på diadupper, splitter, sammenkopieringer. Jeg havde ikke den tålmodighed, der skulle til igen og igen lave fejl og så rejse sig. Men det havde Jens. Systematikken. Det var et lærestykke, som jeg har taget med mig fra dengang:

Du kan, hvad du vil. Selv om det nogle gange tager lang tid.

Jens var i sin egen verden på den hårde måde, Han hadede klyt, ikke bare som tømrer, arkitekt, bartender, fotograf - men hele vejen igennem.

Når jeg sidder her og græder er det over savnet. Og over jeg aldrig fik fortalt Jens, hvor meget han har betydet for mig.

Jens – tak for hvad du har givet mig. Jeg savner dig.

RIP

Jens Bygholm i en bygmark. Foto: Jørn Stjerneklar
Jens Bygholm i en bygmark. Foto: Jørn Stjerneklar
Oprettet 4-9-2010 14:54 · Sidst ændret 5-9-2010 09:03

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Mindeord: Jens Bygholm
Niels Ahlmann Olesen: Jens Bygholm var en af den sjældne slags mennesker der gjorde de mennesker han mødte glade. Ganske enkelt og lige til. Jeg kendte ham ikke så godt at, jeg kan kalde ham en ven ,men som så mange andre, en...
4. september 2010 18:13
Mindeord: Jens Bygholm
Claus Mikkelsen: Sådan! Jeg vil håbe jeg, når tiden er inde, får en sådan eftertekst af en kær ven( og har gjort mig fortjent til det) dejligt at læse om jeres indbyrdes venskab på denne flotte måde... Mvh Claus Mikkelsen...
4. september 2010 16:47

Hjemmesider

H. C. Børner

Freelance og vikar. Fotograferer ALT - Overalt....

skysite.dk

Cæciliie Philipa Vibe Pedersen

Fotojournaliststuderende på DMJX fra 2011-2015 Medlem...

www.cpvp.dk

John Spange Rasmussen

Farve og sort/hvide fotos fra hele Sydgrønland

www.narsaq.dk

Emil Ryge Christoffersen

www.emilryge.dk

Carsten Snejbjerg

I became interested in photography during...

www.carstensnejbjerg.com

Jens Nielsen

Vestsjælland - Digital: Presse, reportage,...

www.fotojens.dk

Gregers Kirdorf

Freelance i Horsens

www.gregers.dk

Gitte Sofie Hansen

Fotojournalist, reportage, dokumentar, portræt...

www.gittesofie.dk

Michael Koch

www.michaelkoch.dk

Jens-Aage Jungersen

Én gang fotograf - altid fotograf, skulle...

www.jungersen.dk

Sofia Busk

www.sofiabusk.com

Asbjørn Sand

www.asbjornsand.com

Sisse Dupont

www.sissedupont.dk

Peter Mark

Dokumentar- og reportage. Medlem af Billedhuset...

www.petermark.dk

Mike Kollöffel

www.mikekolloeffel.com
380 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund