Jens Bygholm

Freelancefotograf Jens Bygholm er død, 61 år.

Af

Jens Bygholm trådte til, da der manglede tjenere ved John Cleese-festivalen i Århus i 2008. Her kom hans erfaring som bartender på Cafe Paradis i gamle dage ham til gode, og så fandt festivalen i øvrigt sted i en arkitekturens perler i Århus: Toldboden. Foto: Jens Tønnesen

Jens Bygholm var egentlig tømrer og byggetekniker og uddannet som arkitekt på Århus Arkitektskole i 1979. Men fotografiet trak i ham og et højskoleophold på St. Restrup Højskole i slutningen af 70'erne førte ham sammen med den navnkundige Victoria-gruppe, der arbejdede med fotografi og multimedieproduktioner.

Og det var netop multimedieproduktioner - eller lyd/dias-produktioner som det hed dengang - derfor alvor pirrede Jens Bygholms kreative nysgerrighed.

Lyd/diasproduktioner, som vore dages Soundslides kun er en bleg efterligning af, bestod af en lang række Kodak carrousel-projektorer, der blev styret fra et lydbånd eller senere fra en computer. Imponerende og visuelt spændende, men forbeholdt store virksomheder, der var parat til at betale, hvad det kostede. Og den slags fandtes dengang.

I 1986 gik Jens Bygholm sammen med en gruppe fotografer og grafikere og dannede firmaet Verdensbilleder, der havde til huse i hjertet af Århus. Blandt fotograferne var bl.a. Jørn Stjerneklar, som Jens Bygholm lavede flere lyd/dias-produktioner sammen med.

I den periode gik Jens Bygholm for at være eksperten på det felt i det spirende århusianske fotografmiljø.

Han gik heller ikke af vejen for at dele sin viden. Vennerne og kollegerne beskriver ham som 'vennernes ven', der altid var parat til at hjælpe, når det gjaldt.

Han var også en glad Århus-dreng, der, selvom vennerne voksede fra byen og flyttede til København, stædigt blev tilbage.

"Hans fotografi har hele tiden været er én stor kærlighedserklæring til Århus", fortæller vennen Niels Carstensen, der arbejdede sammen om flere projekter med Jens Bygholm.

"Og så kendte han jo alt og alle i byen. Man kunne jo ikke gå en tur med ham i Århus, uden at han havde hånden op for at hilse hele tiden", siger fotografen Ann Malmgren, der også var en del af Verdensbilleder i en periode.

Man kunne heller ikke undgå at lægge mærke til Jens Bygholm i bybilledet, hvor han i mange år kørte rundt i en ombygget ambulance.

"Han havde flere efter hinanden og blev ved med at forsøge at støve dem op, selvom modellen efterhånden var gået ud af produktion", siger Niels Carstensen.

"På mange måder et 'analogt' menneske med smag for mekanik og godt håndværk - for ham var det den eneste bil, man kunne køre i, ligesom en kværn var en Norton!", tilføjer han.

I de senere år arbejdede Jens Bygholm på et større fotoprojekt, der forenede hans interesse for arkitektur med hans fotografi. Sammen med Ning de Conick-Schmidt, lektor ved Danmarks Pædagogiske Universitet, fotograferede han skoler, daginstitutioner, legepladser, børnehjem, sanatorier og feriekolonier for børn.

Formålet var at belyse byggeri til børn, som har været et noget overset emne i arkitekturlitteraturen. Realdania støttede projektet med 450.000 kr. og bogen 'Rum til danske børn gennem 300 år' udkommer på forlaget Klim i løbet af 2010.

Bogen skildrer formgivningen, forandringerne og samspillet mellem arkitektur og pædagogik, kortlægger bygningernes historie og sætter fokus på det bevaringsværdige i byggeri til børn i Danmark.