RSS

Opkøber avisers billedarkiver

Amerikansk investor er begyndt at købe avisernes fotoarkiver for at sælge prints på eBay.

Egentlig er John Rogers fra Arkansas en passioneret samler af baseball-kort fra 60'erne og før. Men på det seneste har han fået en ny hobby: Han køber fotoarkiverne hos de økonomisk trængte aviser.

Aviser som The Denver Post og Detroit news har solgt deres arkiver til ham og for nylig købte han arkiverne fra Sun-Times Media i Chicago.

Men aviserne beholder retten til at anvende egne billeder i kommende udgaver, for John Rogers digitaliserer alle billederne og giver aviserne adgang til det elektroniske arkiv kvit og frit.

"Aviserne undrer sig altid over, og der er en hage i det her: Du giver os en masse penge og du digitaliserer billederne ganske gratis, hvilket koster millioner af dollars. Hvad får du ud af det, spørger de", siger John Rogers til Chicago Tribune.

Men svaret er simpelt: John Rogers får papirkopierne, som han kan sælge på eBay. Og han ejer videresalgsrettighederne i form af digitale billeder, som han bl.a. sælger via Getty Images.

Hans fotoarkiv består nu af over 25 millioner fotos. I 2008 tjente han 6 millioner dollars i royalties.

"Aviserne forstår ikke, hvorfor folk interesserer sig for deres gamle fotos", siger John Rogers.

Kritikere mener, at billederne fra avisernes fotoarkiver i stedet skulle ende på museum frem for at blive solgt til samlere via nettet. Men John Rogers er uenig:

"Salg af billeder genererer indkomst for de firmaer, der sælger dem, og for Sun Times vedkommende, så får de også et opdateret elektronisk fotoarkiv ud af det. Og helt ærligt, den opbevaring og omsorg, som de fleste af disse fotos vil få hos private samlere er bedre end den, de vil få i mange museer", siger han.

Oprettet 20-6-2010 11:26

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Ingen debatindlæg fundet!

Hjemmesider

Malte Kristiansen

www.maltekristiansen.dk

Jesper Ludvigsen

www.jesperludvigsen.dk

Flemming Leitorp

www.leitorp.com

Nicolai Brix

www.WeLoveStories.dk

Jeppe Bøje Nielsen

Fotojournalist

www.jeppebnielsen.com

Jens Dresling

www.dresling.com

Peter Mark

Dokumentar- og reportage. Medlem af Billedhuset...

www.petermark.dk

Thomas Vilhelm

Fotograf i København og Barcelona

www.thomasvilhelm.dk

Anders Birch

www.andersbirch.com

Michael Koch

www.michaelkoch.dk

Michael Bothager

www.michaelbothager.dk

David Bering

FOTOGRAF.

www.davidbering.com

Poul Anker Nielsen

Frodig Fotografi:Fæller & Frænner.Fest.Fumlere.Flodheste....

www.poulanker.com

Cathrine Ertmann

cathrineertmann.dk
381 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund