100 år
Del med andreRSS

Klædt af eller klædt ud

Asger Liebst langer ud efter det iscenesatte portrætfotografi.

I en artikel på Kommunikationsforum kritiserer Asger Liebst, der har en fortid som journalist på Information, de iscenesatte portrætfotografier, der efter hans mening hærger medierne i disse tider.

Han tager udgangspunkt i tre fotos, der er taget af henholdsvis Carsten Snejbjerg, Per Morten Abrahamsen og Søren Bidstrup. Alle tre er efter Asger Liebst mening glimrende fotografer, men deres brug af iscenesættelse har taget overhånd.

Det hele startede med Per Morten Abrahamsen, der med sine forsider på Press og Børsens Nyhedsmagasin stod for at forny protrætgenren "med iøjnefaldende, grænseoverskridende og pudsige portrætter af erhvervsfolk, skuespillere, politikere, musikere og andre kendte og halvkendte mennesker".

Men så gik det efter Asger Liebst mening galt: Nu er det iscenesatte portrætfotografi en kliché.

"I dag er snart sagt ingen tryksag lille og ubetydelig nok til ikke at blive udstyret med disse stadig mere trættende portrætter", skriver han.

"Helt galt går det, når den portrætterede ikke har det som sin livsvej at posere. Når direktører, embedsmænd, forskere, kommunikationschefer, politikere og lignende godtfolk med andre ord stiller sig an som skuespillere, rockstjerner og fotomodeller", tilføjer han og fremhæver Per Morten Abrahamsens billede af Flemming Østergaard ridende på en udstoppet løve.

Ifølge Asger Liebst er det iscenesatte portrætfotografi en variation over to grundideer: Den opblæste rekvisit, altså en genstand fra den portrætterede hverdag, der får en overdreven funktion i fotografiet. Og 'Den afbildede metafor', hvor en talemåde eller et symbol knyttes til den portrætteredes personlighed.

Asger Liebst giver tre gode grunde til at droppe de overdrevne iscenesættelser:

  • Fotografen gør sig selv til hovedperson på bekostning af den portrætterede
  • Den portrætterede ydmyges
  • Det er set før - nyhedens effekt er væk.

Han opfordrer redaktører og kommunikationsrådgivere til at komme til besindelse og stoppe "disse julelege, der truer med at krænke de portrætteredes værdighed?"

Oprettet 21-4-2010 15:39

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Klædt af eller klædt ud
Lars Bahl: Det er en vigtig debat som Asger Liebst er på banen med. Jeg vil dog ikke give ham ret hele vejen. Særlig Per Morten har givet enorm inspiration og udvikling for alle der laver portrætter og stor tak skal...
23. april 2010 16:28
Klædt af eller klædt ud
Jesper Voldgaard: Interessant diskussion og jeg er splittet her! Laver ind i mellem selv billeder med megen lyslægning, rekvisitter og "mærkelige" locations - for at skabe opmærksomhed og interesse - og ikke mindst for gennem...
22. april 2010 16:57
Klædt af eller klædt ud
Morten Langkilde: Kan kun give Asger Liebst så evigt ret. Denne slags "portrætter" har med ganske få undtagelser været min yndlingsaversion i en halv snes år, og lige så længe har jeg argumenteret med de samme tre gode grunde,...
22. april 2010 14:51

Hjemmesider

Jan Sommer Frederiksen

Reportage, nyhed, sport, portræt

www.jansommer.dk

Camilla J. Stephan

www.camillastephan.com

Michael Svenningsen

www.michaelsvenningsen.com

Asbjørn Sand

www.asbjornsand.com

Kristian Buchmann

www.dtfotografen.dk

Nicola Fasano

Portræt og reportage

www.nicolafasano.com

Morten Albek

Fotograf Morten Albek

tv2fyn.dk

Søren Svendsen

Mennesker: portræt, reportage, illustration

www.s-svendsen.dk

Betina Fleron

www.fleronfotografi.dk

Michael Altschul

HURTIG UDRYKNING - HURTIG LEVERING! - Alt...

www.visuelmedie.dk

Preben Søborg

Sportsfotograf.

sportsfoto.dk

Thomas Sjørup

www.sjoerup.com

Joachim Adrian Mikkelsen

www.fotosild.dk

Simon Knudsen

www.simonknudsen.dk

Stefan Kai Nielsen

Reportage, portræt- og pressefotografi

www.ekko.dk
364 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund