100 år
Del med andreRSS

Det skal være stort og flot

I 25 år er Årets Pressefoto blevet afsløret i Odense, men sådan skulle det ikke være i år. Trods kritik fra flere medlemmer vest for Storebælt blev Årets Pressefoto i år vist i København. Bestyrelsen ville prøve noget nyt, og det nye blev at åbne udstillingen i Den sorte Diamant.

Margit Knudsen, mor til årets pressefotograf, Mads Nissen, undersøger og kommenterer Carsten Snejbjergs serie fre jordskælvet i Onna i Italien i 2009. Foto: Peter Helles Eriksen
ForstørMargit Knudsen, mor til årets pressefotograf, Mads Nissen, undersøger og kommenterer Carsten Snejbjergs serie fre jordskælvet i Onna i Italien i 2009. Foto: Peter Helles Eriksen

Pressefotografer, fotojournalister, kærester, koner og venner strømmer ind i udstillingslokalet på Danmarks Nationale Fotomuseum i kælderen under Den Sorte Diamant i København. Stemningen er opløftet, og der bliver rundhåndet delt rosende kommentarer og rygklap ud til højre og venstre. En af dem, der får mange positive tilkendegivelser er Niels Ahlmann fra Berlingske Tidende.

”Jeg er rigtigt godt tilfreds med min pris, og jeg syntes, at det er rigtigt fint, at udstillingen får et løft. Og det gør den i de her omgivelser, hvor ophængningen og lokalerne er helt i top”, mener Berlingske Tidenes Niels Ahlmann, der har vundet prisen for det bedste danske hverdagsbillede. ”Men jeg syntes ikke, at der er kommet så mange fra Jylland, og det er lidt synd. Nu har vi jo rejst til Fyn i så mange år” fortsætter han.

Ekstraordinært rørende

En af de billedeserier der får folk til at tage ølkruset fra munden og snakke lavmældt med hinanden er Thomas Lekfeldts billedeserie om den lille pige Vibe, der døde af kræft.

Pressefotograf Erling Irving Jensen på 70 år kan godt mærke, når han ser en ekstraordinært rørende serie. ”Det her er meget bevægende. Døden er et emne, der er kendt for enhver, men det bliver mere voldsomt, når det er sådan en lille størrelse. Det kræver finfølelse og styrke at lave sådan er serie”, siger Erling Irving, der har været medlem af forbundet i 40 år.

Og det er Vibes far Michael Jørgensen enig i. Han har i dagens anledning taget sin datter og Vibes tvillingesøster med til Årets Pressefoto.

”Thomas har fotograferet os med empati og følsomhed, og han blev som en del for familien”, fortæller Michael Jørgensen, der også er medlem af Pressefotografforbundet.

”Jeg er selv fotograf, og jeg har set og fotograferet mange uhyggelige ting, men det er noget andet, når man selv står midt i det”, forklarer Michael Jørgensen tydelig berørt og fortsætter: ”Jeg har det hårdt med at se billederne, men det her er ikke en udstilling. Det er en historie, som er vigtig, og som kan hjælpe andre. Det her betyder, at folk kan få en information om sorg og tab, som de ikke kan få nogen andre steder”.

Hvor er festen?

Lokalet tømmes langsomt. Et enkelt par gæster går stadig rundt og læser billedetekster, mens folk fortrækker med et eller flere kataloger under armen. Der går rygter om en gin-fest, men det er ikke til at finde ud af.

Fotojournaliststuderende Sisse Stroyer har brugt over en time på at opspore en holdbar kilde, og nu har hendes research endelig båret frugt. Det viser sig, at gin-festen bliver holdt i kælderen under Huks Fluks, hvor middagen også skal stå.

Inden de sidste er gået når jeg lige at fange en af Journalisthøjskolens undervisere, Mads Greve - en af de få, der har taget den lange vej fra Jylland til København.

”Det er pissegodt, og det er fedt, at udstillingen er kommet til København. Det skal være stort og flot, og der skal være mange mennesker til åbningen, og det tror jeg at der er større chancer for i København. Men det er dyrt for Journalisthøjskolen at betale en bus for at køre studerende til København. Det er jeg ikke sikker på, at vi bliver ved med” erklærer Mads Greve, inden tager sin jakke og forsvinder ud i kulden.

Oprettet 5-3-2010 18:12 · Sidst ændret 5-3-2010 18:27

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Ingen debatindlæg fundet!

Hjemmesider

Claus Thorsted

Presse- og reportagefoto i ind-og udland.Ansat...

www.freepress.dk

Hung Tien Vu

Ind- og udland reportage, projekt, portræt,...

www.hung.dk

Lars Helsinghof Bæk

www.larshelsinghof.com

Malte Kristiansen

www.maltekristiansen.dk

Steven Achiam

www.stevenachiam.com

Mikkel Berg Pedersen

Fotojournaliststuderende der stiller skarpt...

www.mibe.dk

Bjørn Stig Hansen

www.bjornstighansen.com

Thomas Vilhelm

Fotograf i København og Barcelona

www.thomasvilhelm.dk

Thomas Yde

Fotojournalistik, reportage og portrætter....

www.thomasyde.dk

Allan Mortensen

Fotograf i Nordjylland. Presse, portræt,...

www.expofotografi.dk

Uffe Weng

www.uffeweng.dk

Niels Åge Skovbo

Journalistisk fotografi.

www.fokus-foto.dk

Henrik Bo Rønsholdt

Pressefotograf Henrik Bo

www.henrikbo.dk

Rudy Hemmingsen

Arkitektur, mennesker i miljø, natur og landskab,...

www.fotograf-rudyhemmingsen.dk

Michael Bo Rasmussen

Reportage, portræt og illustration

www.baghuset.dk
364 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund