100 år
Del med andreRSS

Årets reportage fra ind- og udland

Reportagen er opdelt i to kategorier: Danmark og udlandet.

Historien om Vibe gav Thomas Lekfeldt prisen i Reportage Danmark for andet år i træk. Foto: Thomas Lekfeldt Foto: Thomas Lekfeldt
ForstørHistorien om Vibe gav Thomas Lekfeldt prisen i Reportage Danmark for andet år i træk. Foto: Thomas Lekfeldt

Thomas Lekfeldt vinder for andet år i træk i kategorien Reportage Danmark med sin serie om den lille cancerpatient Vibe.

Følelserne lå så tykt i rummet, at man næsten kunne skære sig igennem dem, da juryen fulgte med i Vibes sidste dage. En fotografisk fortælling, der både er nær og viser nærhed og som ikke kan undgå at gribe alle hjerter, den kommer i berøring med.

Dommerne fremhævede, at serien er ualmindeligt flot redigeret men også består af fantastiske enkeltbilleder, hvoraf de fleste sagtens kan stå alene.

For nylig modtog Thomas Lekfeldt World Understanding Award i Picture of The Year International for en udvidet udgave af serien, ligesom et billede fra serien også fik 1. plads i Feature-kategorien i PGB Photo Award.

2. pris i Årets reportage - Danmark. Foto: Lærke Posselt Foto: Lærke Posselt
2. pris i Årets reportage - Danmark. Foto: Lærke Posselt

Lærke Posselt får andenpladsen for sin reportage fra Brosons Kirke, fordi det er lykkedes for hende at skabe en politisk neutral serie, der fører os ind i situationen og rapporterer om livet under svære omstændigheder.

Hun formår gennem sine fotos, at få menneskene og familierne til at træde frem fra den uidentificerbare 'masse', vi kalder asylansøgere. Der er en fin symbolik i mange af billederne, samt mange smil og ægte liv.

Serien er desuden velkomponeret med en optimistisk begyndelse og en stigende grad af seriøsitet.

Guldfeber. Foto: Mads Nissen Foto: Mads Nissen
Guldfeber. Foto: Mads Nissen

Reportage udland

Mads Nissens serie fra Brasilien satte sig på dommernes nethinde, lige fra de så den første gang og blev en soleklar vinder.

Billedsproget er på én gang traditionelt og overraskende, det er drømmende visse steder, men benytter samtidig en teknik, der giver tempo og variation.

Serien er på otte billeder, men der er ikke ét for meget. Den bevæger sig forskellige rytmer, så det bliver aldrig monotont. Historien er rigtig godt fortalt og vidner om en fotograf, der formår at være tilstede i et kompliceret miljø, som man ikke bare lige vader ind i.

Dommerne i Picture of The Year International var da også begejstede for serien, der var med i den portfolio, der gav Mads Nissen en 2. plads i kategorien 'Newspaper Photographer of The Year'. Serien fik også en tredjeplads i kategorien 'Newspaper Issue Reporting Picture Story' i samme konkurrence.

2. pris i Årets reportage - Udland. Foto: Lea Mailandt Mathiesen Foto: Lea Meilandt Mathiesen
2. pris i Årets reportage - Udland. Foto: Lea Mailandt Mathiesen

Lea Mailandt Mathiesens serie fra det kriseramte USA, belønnes med en andenplads i denne kategori og repræsenterer et andet yderpunkt, når det drejer sig om at fortælle en historie.

Her formår fotografen at bevæge sig helt ud i et eksotisk territorium, set med danske øjne, og samtidigt helt ind i den mest intime familiesfære. Hvor det sort/hvide forstærker effekten i vinderserien, forstærker farverne her det grimme og usunde liv.

Farverne kommer med andre ord til deres ret i denne nærværende serie, der i følge dommerne ikke havde fungeret, hvis den var forsøgt løst med æstetik for øje.

Oprettet 5-3-2010 14:04 · Sidst ændret 5-3-2010 14:45

Skriv en kommentar til denne artikel

For at kommentere artikler skal du være registreret bruger på sitet og være logget ind.

Debat

Ingen debatindlæg fundet!

Hjemmesider

Karsten Weirup (Pf/Dj)

Reportage, arkitektur, interview, illustrationer,...

web.mac.com

Betina Fleron

www.fleronfotografi.dk

Casper Dalhoff

Reportage, portræt, mennesker. Dagblade, fagblade,...

www.casperdalhoff.dk

Ulrik Pedersen

Fotojournalist i grænselandet

www.ulrikpedersen.dk

Poul Madsen

Flashløsninger, dokumentarfilm, stillbilleder,...

www.bombayfc.com

Michael Hansen

www.michaeldrosthansen.com

Simon Jeppesen

Portræt, reportage, optræden. I billeder såvel...

www.jeppezen.dk

Hans Otto

Journalistik i reportage, feature, illustration...

www.hansotto.dk

Søren Schnoor

www.sorenschnoor.dk

Jasper Carlberg

Reportage, redaktionelt, portræt, kommercielt,...

www.jaspercarlberg.com

Henrik Joel Dons Christensen

www.henrikdons.dk

Marianne Andersen

Billeder fra nordjylland

www.nordjyske-billeder.dk

Sisse Jarner

Free lance pressefotograf - pressefoto, illustrationer,...

www.jarner.com

Uffe Weng

www.uffeweng.dk

Niels Åge Skovbo

Journalistisk fotografi.

www.fokus-foto.dk
364 medlemmer af Pressefotografforbundet har egen hjemmeside. Besøg medlemmernes hjemmesider her:Hjemmesider

Alle rettigheder til de anvendte billeder på dette site tilhører den enkelte fotograf. Det er derfor ikke tilladt at anvende disse foto uden tilladelse fra fotografen.

Valid XHTML 1.0 StrictValid CSS!
Pressefotografforbundet
Gl. Strand 46 · 1202 København K

Kontakt Pressefotografforbundet

Dansk Journalistforbund